Abonnementsartikel

En veterantraktor kørte lørdag aften ud over en skrænt og væltede rundt i kanten af en skov ved Boltrupvej sydvest for Vester Hornum, nær Farsø i Himmerland. Det rapporterer TV2 Nord.

Manden blev klemt under traktoren og døde på stedet. Politiet formoder, at ulykken er sket kort efter klokken 17, hvor manden var i telefonisk kontakt med sin hustru.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da hun blev bekymret over, at han ikke var kommet hjem ved mørkets frembrud, satte hun en eftersøgning i gang med venner og naboer. De havde ikke held med at finde manden, så hun kontaktede politiet kort før klokken fire søndag morgen.

Politiet tilkaldte en helikopter, men før den kom i luften, blev manden fundet klokken 05.50.