Abonnementsartikel

Efter at Maskincenter Sjælland har valgt at opsige sin forhandleraftale med Stihl, Husqvarna, Klippo og Stiga er Honda Minitraktorgården nu den eneste autoriseret forhandler af disse fire mærker i postnummer 4700-området med salg, service og garantireparation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Honda Minitraktorgården oplyser, at firmaet hele tiden har været autoriseret forhandler af Husqvarna, Klippo og Stiga-forhandler, men da Stihl forhandlingen blev ledig, blev der indgået en autoriseret forhandleraftale med Honda Minitraktorgården. 

Endvidere oplyser Honda Minitraktorgården, at Stihl i forbindelse med forhandleraftalen udtrykker glæde over det nye samarbejde.

 "Vi forventer os meget af samarbejdet og føler, at kemien mellem vores firmaer passer perfekt. Samarbejdet er kommet i stand på rekordtid, hvilket først og fremmest må tilskrives en oprigtig vilje og lyst til at forhandle vores produkter".

Udover salg af nye maskiner reparerer og servicerer værkstedet i Minitraktorgården alle have- og parkmaskiner.

Honda Minitraktorgården, der ejes af Niels Sødergren, kunne forrige år fejre 50 års jubilæum med have/parkmaskiner og en spritny bygning på 1.400 kvadratmeter.