Abonnementsartikel

Der er lagt op til en medrivende aften, når den kendte tv-mand, Søren Ryge, tirsdag 28. januar klokken 19.00 gæster Sønderjysk Landboforening i Vojens og fortæller om sine mange oplevelser med tv-mediet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"De skæve eksistenser" er temaet for aftenen, og her vil Søren Ryge komme ind på mange af de spændende mennesker, han har mødt og lavet tv-programmer om.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver en rigtig spændende aften, hvor vi vil høre om hans arbejde med de meget berigende programmer om folk rundt i landet, men selvfølgelig kommer han også ind på sine mange haveprogrammer.

Sådan lyder det fra Jette Jacobsen, der er formand for »Land & Liv« under Sønderjysk Landboforening, som står for arrangementet.

Hun understreger i den forbindelse, at det ikke er et arrangement, der alene henvender sig til foreningens medlemmer eller landmænd i det hele taget. Alle er velkommen til at deltage i arrangementet, men af hensyn til pladsen kræver det forhåndstilmelding til Sønderjysk Landboforening.

- Pladserne bliver fyldt efter først til mølle-princippet, noterer Jette Jacobsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er lagt op til en aften med både foredrag og debat, og det er næppe forkert at gætte på, at Søren Ryge også kommer ind på sin opvækst i netop det sønderjyske.

Tilmelding til Sønderjysk Landboforening på 73 20 26 00.