Abonnementsartikel

Arrangørerne af Nutrifair 2014 kan være godt tilfredse med dette års udgave af messen for husdyr i Messe C i Fredericia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere tusinde gæster er gennem messens to åbningsdage strømmet ind i messehallerne for at se på maskiner, udstyr, staldinventar og andet godt til bedriften.

Allerede i går kunne arrangørerne på messens første dag konstatere, at Nutrifair for alvor har bidt sig fast i folks bevidsthed, idet ikke færre end 2.889 besøgte Nutrifair på messens åbningsdag.

Dermed er der tale om en samlet fremgang på næsten 20 procent for begge messedage i forhold til sidste år.

Det er tal, som vækker begejstring hos arrangøren, Messe C.

- Det er rigtig dejlige tal, men det er lige så dejligt at konstatere, at tilbagemeldingerne fra udstillerne har været helt forrygende, siger projektchef Peter Sunesen, Messe C.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bidragende til det pæne besøgstal har måske også været afviklingen af Kloakmesse 2014 i en af nabohallerne, hvor DM i kloak bliver afholdt. Kloakmessen finder også sted i morgen, fredag den 24. januar.

Se billeder fra Nutrifair her.