Det vil koste arbejdspladser i landdistrikterne og udhule værdien af mange landejendomme, hvis ikke en række rigide krav til indretningen af hestestalde ændres, mener Hans Marius Jørgensen, formand for Landsudvalget for Heste.
Reglerne er en del af den såkaldte hestelov, og når de træder i kraft i 2020 vil det betyde, at en række ejendomme ikke længere vil kunne bruges til hestehold.
- Kravene er teoretiske vurderinger, som ikke har hold i hverken en videnskabelig dokumentation eller i erfaringen fra hverdagen fra de tusindvis af hesteholdere, siger Hans Marius Jørgensen.
- For eksempel er reglerne omkring loftshøjde præciseret i spring sådan, at hvis hesten vokser bare én centimeter, så risikeres der et krav om ti centimeter mere i lofthøjden. Kravet til boksstørrelse bør ikke strammes mere, end man ved, er nødvendigt, for at hesten trives. Det er de blevet i denne lovgivning. Bokse som er anvendt i massevis igennem de sidste 50 år bliver med et slag ulovlige til alt andet end ponyer i 2020. Vel at mærke uden at man nogensinde har kunnet konstatere, at hestene mistrives i disse bokse, fortsætter han.
21.000 arbejdspladser
En analyse fra Videncentret for Landbrug viste i 2010, at de 200.000 heste herhjemme skaber 21.000 arbejdspladser og en omsætning for 24,8 milliarder kroner årligt.
Da loven blev vedtaget i 2008, blev det indføjet, at den skulle overvåges med henblik på revision i 2012. Trods den fælles udmelding fra branchen, har Fødevareministeriet, der administrerer loven, to år senere stadig ikke taget initiativ til at justere den.
- Det er ærgerligt, at der to år efter at vi leverer et gennemarbejdet revisionsforslag ikke er sket noget. Jeg håber derfor, at Dan Jørgensen som ny fødevareminister tager initiativ til at påbegynde arbejdet med en lovrevision, så vi fortsat kan holde fast i de mange arbejdspladser, som hestene skaber, siger Hans Marius Jørgensen.
