Abonnementsartikel

For mange danskere bliver ferieglæden ødelagt, når de kommer tilbage til et hjem, der har haft besøg af indbrudstyve.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Derfor er det en ekstra god ide at forberede sigm inden man tager af sted mod sne eller varme, siger Peter Folman, der er afdelingschef i Dansikring Direct - Verisure.

Han giver danskerne nogle gode råd til, hvordan man bedst sikrer sig mod at komme hjem til en bolig, der har haft besøg af uventede gæster.

- Brug en smart app. Så kan du holde øje med huset, mens du er væk. Du får samtidigt mulighed for at slå alarmen til og fra samt tænde og slukke for lyset, som om du var hjemme. Og hvis du har en digitallås fra Ruko som er koblet til op via en Verisure VBox, kan du sågar via app'en åbne op for naboer eller andre, som kan holde øje med huset, mens du er væk, siger Peter Folman og fortsætter:

- Gå boligen igennem og sørg for, at alle døre og ikke mindst vinduerne er ordentlig låst. Halvdelen af alle indbrud sker gennem vinduet, så det kan være en god ide med vindueslåse. Og lad desuden gerne legetøj, tøj og eventuelt noget opvask blive fremme, så boligen ikke fremstår tom.

 - Særligt hvis du bor i hus, er det en god ide, hvis du kan få din nabo eller gode venner til at bruge nogle minutter dagligt på lige at fylde din skraldespand, flytte lidt rundt på cyklerne i garagen, samt eventuelt parkere deres bil i din indkørsel, siger Peter Folman.