Abonnementsartikel

Husqvarna 525 LK er en multifunktionel trimmer skræddersyet til professionelt brug. Den er nem at starte, har lave vibrationer og kræver et minimum af vedligeholdelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye kombitrimmer 525 LK er udstyret med Husqvarnas unikke X-TORQ motor. Den giver ifølge producenten en bedre ydeevne, mens den samtidig har 20 procent lavere brændstofforbrug og 75 procent lavere emissioner end en standard totaktsmotor.

Kombineret med anti-vibrationssystemet Low Vib øger trimmeren brugerens samlede effektivitet.

Ergonomisk letvægtsdesign

Designet er kendetegnet ved sin lave vægt og meget kompakte form. Det komfortable bøjlehåndtag gør det let at vende og dreje maskinen og letter arbejdet også i stejlt terræn, mens den justerbare sele sikrer en velafbalanceret arbejdsfølelse. Disse ergonomiske tiltag resulterer i en langt mere effektiv måde at arbejde på.

525 LK er udstyret med en unik innovation fra Husqvarna: SmartStart, der reducerer modstanden i startsnoren, så der er behov for mindre kraft til at starte maskinen. Samtidig sikrer et dobbelt luftfilter ren luft til karburatoren og brændstofsystemet, hvilket giver mindre motorslitage og reducerer behovet for vedligeholdelse og deraf omkostninger til service.

525 LK er en kombinationstrimmer, der er udviklet til flere forskellige opgavetyper.  Den fås med et bredt udvalg af tilbehør, blandt andet en hækkeklipper og stangstav.