Abonnementsartikel

Selv om der kun går få dage fra, at den ene messe i MCH Messecenter Herning skal pilles ned og den næste stilles op, tager det ikke pusten fra personalet på Messecenter Herning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har tre store messer i løbet af de tre uger, hvor også Hest & Rytter finder sted, men vi har rutinerne på plads efter de foregående års messer, fortæller projektchef Anders Ladefoged, Messecenter Herning.

Han forklarer, at det er 35. gang, at Hest & Rytter bliver afholdt i Herning:

- Vores erfarne og dygtige hal- og driftsfolk sikrer god planlægning og gennemførelse af både messen og hingstekåringen.

- Selv om vi modtager over 50.000 gæster til denne messe, og for eksempel kan vores restaurantchef nærmest på kiloet regne ud, hvor meget mad, der skal bestilles hjem, forklarer Anders Ladefoged.

I sidste øjeblik

Rutinerne betyder også, at det er muligt for udstillere at tilmelde sig sent. Dog med visse restriktioner:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi forventer cirka 260 udstillere, men kan i princippet modtage tilmeldinger op til dagen før, messen skydes i gang. Men helst ser vi, at udstillerne tilmelder sig senest en uge før, fortæller Anders Ladefoged.

Udstillerne fordeler sig over fire haller med rideudstyr til hest og rytter i to af dem, mens det tungere grej med inventar, maskiner og vogne skal findes i de resterende to haller.

- Sidste år var rideudstyrshallerne totalt udsolgt - og det tyder det på de vil blive igen i år, fortsætter han.

Hest & Rytter finder sted i dagene 6.-9. marts og er ifølge Anders Ladefoged Nordens største salgsmesse.