Abonnementsartikel

- Jamen tusind tak, den lygtebro falder i god jord. Den skal bruges bag på vognen, når vi i de sene aftentimer skal køre hø hjem fra marken til vores lille shetlandspony-stutteri.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Sådan udbrød Annette Svendsen, da hun fik beskeden om, at hendes foto af en badende gråspurv var blevet udset til denne måneds vinderbillede.

Dermed kan Annette Svendsen se frem til at modtage en lygtebro til en værdi på 868,75 kroner fra PrimusDanmark.

- Billedet er sidste sommer taget ude på vores gårdsplads. Der havde været en lang periode med tørt vejr. Men endelig kom der en regnbyge, og det benyttede gråspurvene sig af, og så var det bare at sætte sig til rette med kameraet, fortæller Annette Svendsen og tilføjer:

- Behøver jeg at fortælle, at det er fantastisk underholdende, og så kan det også kaste en ting af, som man kan få glæde af i hverdagen. Det er bare en win win-situation.

Annette Svendsen er til daglig mejerist på Nørager Mejeri, men i fritiden driver hun som den 3. generation et husmandssted i Ejdrup ved Nibe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ud over en halv snes ponyer har hun boer-geder og racehøns på den 26 tønder land store ejendom.

Svær beslutning

Dommerkomiteen havde svært ved at bestemme sig for vinderbilledet, da der som sædvanlig var mange gode billeder at vælge imellem.

Det "forstenede" springvand, fotograferet af Kirsten Møller, var på vippen til at tage prisen, og det gælder også Bent Ursins foto, "Pony-pjask".

Man kan altså roligt konstatere, at glæden ved at fotografere er stor blandt Fritidsmarkedets læsere, og der er heldigvis stadig præmier at hente for de gode billeder.

Næste tema: Forår

Stihl er præmiesponsor for den næste udgave af fotokonkurrencen, hvis tema er "Forår". Her dyster fotograferne om at vinde verdens letteste motorsav, Stihl MS 150 C-E.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motorsaven, der har en sværdlængde på 30 centimeter, vejer kun 2,8 kg. Trods det kompakte design lover Stihl, at der er tale om en maskine med en imponerende effekt.

 Stihl MS 150 C-E har en værdi på 3.495 kroner inklusiv moms, og du kan deltage i fotokonkurrencen ved at indsende maksimalt tre billeder her.