Abonnementsartikel

En hektar med skov stod højt på ønskelisten, da Vibeke og Allan Risbo i efteråret 2013 overtog en mindre landejendom på tre hektar mellem Viborg og Kjellerup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om ægteparret Risbo ikke havde tidligere erfaring med skovplantning, havde de besluttet sig for, at det både skulle være en ege- og en bøgeskov.

Som trofaste kunder hos Aarestrup Planteskole ved den nærliggende by Karup, var det naturligt for dem at henvende sig der med hensyn til valg af skovplanter.

Her kunne konsulent Thomas Holm hjælpe med sammensætningen af planterne og en planteplan.

Da det påtænkte areal kun udgjorde en hektar og skulle beplantes med op mod 17 forskellige arter, blev det aftalt, at planteskolen stillede en plantemaskine til rådighed for ægteparret Risbo.

Vibeke og Allan Risbo valgte nemlig at selv stå for plantearbejdet. Maskine og planter pakkes på trailer og skal blot afhentes på planteskolen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På denne måde er der penge at spare for kunderne. Alternativt løser vi hos Aarestrup Planteskole også gerne arbejdet med at få planterne i jorden, forklarer Thomas Holm

- Denne løsning kan bedst betale sig for begge parter, forklarer Thomas Holm.

Regnen forsinkede arbejdet

Efter at parterne var blevet enige om plantevalg og planteplan, begyndte Vibeke og Allan Risbo sammen med deres svigersøn at plante i begyndelsen af november 2013.

- Vi havde regnet med, at det ville tage en dags tid, og vejret var da også med os den første dag. Men så kom regnen, og så tog det altså lidt længere tid, fortæller Vibeke Risbo.

- Men det går let med plantemaskinen, når man er tre om det. En til at køre traktoren, en til at sidde på plantemaskinen og så en, der bærer planterne til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da der var flere forskellige arter, der skulle plantes i en bestemt rækkefølge, blev det Vibeke Risbos opgave at bære til, da hun havde styr på planteplanen.

Den nye skov står på en tidligere kornmark, som Vibeke og Allan Risbo selv har gjort klar til beplantning ved at pløje og harve.

Glæde ved skoven

Det ville være langt billigere og nemmere bare at holde sig til en enkelt planteart, men Vibeke og Allan Risbo har prioriteret anderledes.

- Selv om skoven vil være mange år om at vokse op, håber jeg, at vi når at se nogle store, flotte træer, og ellers får vores efterkommere glæde af skoven, siger Vibeke Risbo, mens Thomas Holm tilføjer:

- Man vil dog hurtigt få indtrykket af skov og skovklima, da skoven er anlagt med et passende antal hurtigtvoksende ammetræer som lærk og rødel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thomas Holm anbefaler generelt, at der maksimalt plantes to til tre arter i hver række, ellers bliver det uoverskueligt.

Det ville være langt billigere og nemmere bare at holde sig til en enkelt hurtigvoksende planteart, men Vibeke og Allan Risbo har prioriteret anderledes.

- Selv om skoven vil være mange år om at vokse op, håber jeg, at vi når at se nogle store, flotte træer, og ellers får vores efterkommere glæde af skoven, siger Vibeke Risbo.

Thomas Holm anbefaler generelt, at der maksimalt plantes to til tre arter i hver række, ellers bliver det uoverskueligt.

Hos Vibeke og Allan Risbo foreskriver planteplanen netop, at hver række består af tre arter som gentages i et bestemt plantemønster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det ene markstykke er en egeskov iblandet lind, hassel og skovæble. Det andet stykke, bøgeskoven, er iblandet kirsebær og bærmispel.

Desuden er der taget højde for skovbryn og randbeplantning ud til vejen, hvor der er plantet eg, rødel, syren, sargentsæble, hyld og fjeldribs.

- Thomas foreslog gedeblad, men vi syntes ikke, den var velegnet, så det blev fjeldribs i stedet, siger Vibeke Risbo og tilføjer, at rådgivningen fra Thomas Holm har været til stor hjælp.

Beplantningen er indhegnet, og hegnsarbejdet har ifølge Vibeke Risbo været langt mere tidskrævende end selve beplantningen.

- Men hegnet er nødvendigt for at holde råvildtet ude, ellers kan de nyplantede træer hurtigt blive ædt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Økologisk skole

Selv om Vibeke Risbo er varm tilhænger af den økologiske skole, må hun dog erkende, at et vist mål af planteværn kan komme på tale i den nye skov.

- De første par år kan vi klare renholdningen med en harve efter vores gamle Fordson Super Dexta fra 1963, men derefter vil nogle af træerne være så store, at vi ikke kan køre henover dem, og så må vi desværre nok ud at sprøjte, ellers vil det blive et kæmpe stykke arbejde, siger hun.

Udover ege- og bøgeskoven har ægteparret Risbo også plantet et stykke med 50 Nordmannsgraner.

- Så skulle der være juletræer nok til de næste 50 år, siger Vibeke Risbo.