Abonnementsartikel

Den fynske virksomhed Lotus præsenterer nu en ny lagringsovn, Lotus Maestri, der er inspireret af de klassiske kakkelovne fra Sverige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lotus Maestro har den nyeste Clean Burn-teknologi og lagrer varmen i op til 14 timer efter optænding.

- Clean Burn-teknologien medfører en renere forbrænding af træet og en højere udnyttelse. Teknologien sikrer fuld kontrol, så røggasserne brændes af i ovnen i stedet for at blive udledt. Det er positivt for miljøet og får stadig større betydning, når man skal vælge brændeovn, fortæller Lars Knudsen fra Lotus.

- Den nye Maestro er et eksklusivt valg, når man tænker hjem og boligindretning, fortæller Lars Knudsen fra Lotus. Den fynske virksomhed, der i 2014 kan fejre sit 35 års jubilæum, eksporterer i dag til lande over det meste af Europa.

Et eksklusivt valg

- Det er en ovn, som ikke er til en diskret plads i et hjørne, men beregnet på at blive vist frem. Smuk med en håndværksmæssig kvalitet og finish, der passer til skandinavisk møbeldesign, fremhæver Lars Knudsen og tilføjer:

- En vigtig detalje er "rudeskylslæben", der sidder lige bag lågen og presser varm luft ned ad glasset, så det brændes rent. Den er også med til styre, hvordan luften kommer ind i brændkammeret og optimerer forbrændingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv om Lotus Maestro næppe bliver valgt som primær varmekilde, har den kapacitet til at opvarme 120 kvadratmeter. Og det sker med en behagelig afgivelse af varmen, som gradvist lagres i ovnens sten i kraft af en speciel isolering af brændkammeret.

Lotus Maestro fås i fire varianter: Hvid og sort kakkel, fedtsten og Indian Night. Støbejernslågen fås i sort og grå samt med Magic glaslåge.