Mange skovejere opfatter desværre ikke løvskoven som en værdifuld ressource med væsentlige indtægtsmuligheder. Ofte ender det derfor som en selvopfyldende profeti.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Løvskovsdyrkning er i mange af de danske skove præget af for sene eller manglende tyndinger - hugstefterslæb. Dette ses stort set i alle bevoksningsaldre.

Dette betydelige hugstefterslæb i løvtræsbevoksningerne kan sagtens ligge på 50 kubikmeter pr. hektar eller mere, hvilket kan få stor nedsættende virkning på både kvalitet og tilvækst.

Den årlige tilvækst i en normal løvskov ligger som tommelfingerregel på 10 kubikmeter pr. hektar. Ved udtyndinger sikrer man, at denne tilvækst lægges på færre værdifulde træer og ikke på mange dårlige træer.

Maskinelle løsninger

I Skovdyrkerforeningen Nord- Østjylland har vi i en årrække udviklet og forbedret maskinelle løsninger til netop dette formål og anvender i stigende grad maskiner til skovning af løvtræ.

Dels optimeres det gode træ, dels får man udnyttet hele den dårlige del. Og ikke mindst vigtigt: der bliver ryddet op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ofte kombineres skovningen med et flisprojekt. En af fiduserne ved at kombinere maskinskovningen med flisning af toppe er også, at man får flisfældningen "gratis", da et træ jo kun skal fældes én gang.

Ved maskinskovning i løvtræ er det en fordel, at træerne er vist ud til skovningsmaskinen.Det øger præstationen og sikrer, at det er de rigtige træer, der fjernes. Løvtræer er mere forskellige end grantræer.

Der er selvfølgelig en grænse for, hvor store træer en skovningsmaskine kan håndtere, og ofte sendes en skovarbejder ud for at klare denne del af skovningen.

Flis i positiv udvikling

Industrielt salg af flis til energiformål har de seneste år udviklet sig positivt i Danmark. I dag skal der ikke køres langt med flisen for at finde et varmeværk, der netop fyrer med flis.

Flis er et lavværdiprodukt, der frembringes ved anvendelse af dyre og komplicerede tekniske løsninger. Derfor er det helt afgørende, at processen gribes rigtigt an.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Er terrænforholdene egnet til flisning, lægges toppene i depoter af skovningsmaskinen i bevoksningen.

En anden løsning kan være, at flistræet køres i depot et sted, hvor der er gode adgangsforhold. Gerne et vindudsat sted, så stakken kan tørre godt ned.

Det er helt afgørende for en god økonomi, at skovningsopgaven tilrettelægges på den rigtige måde, så det gode træ ikke forsvinder i flisdyngen, og at omkostningerne ikke løber løbsk.

Tag derfor en snak med en af vore skovfogeder, og lad ham kikke forbi, så I sammen kan vurdere dine løvtræsbevoksninger med henblik på en tynding i løbet af vinteren.