Agerhønen og haren har det svært i Danmark, da de store ensartede marker gør deres levevilkår i det danske landskab dårlige. Derfor giver miljøminister Kirsten Brosbøl fire millioner kroner i 2014 til rådgivning af frivillige landmænd, lodsejere, jægere og andre naturinteresserede, der vil arbejde for at forbedre forholdene for agerhøns og harer.
- Nu kan vi få sat gang i endnu flere tiltag, der vil have stor betydning for antallet af dyr og planter på de danske marker. Når agerhønen og haren får bedre levevilkår, så er der mange andre plante- og dyrearter, der også får det bedre. Hele arbejdet bygger på en stor grad af frivillighed og forhåbentlig masser af motivation hos lodsejere, der gerne vil have mere natur på deres landbrugsjord, siger Kirsten Brosbøl.
Frivillige skal der til
Med de fire millioner kroner fortsættes det arbejde, der blev begyndt i et pilotprojekt sidste år med en bevilling på 2,1 millioner kroner, der dannede omkring 20 lokale markvildtslav. Et markvildtslav er en sammenslutning af frivillige lodsejere, landmænd, jægere, biavlere, og ornitologer og andre naturinteresserede, der samarbejder om natur- og vildpleje.
En del af pengene fra Miljøministeriet går til, at markvildtslavene kan få hjælp af Danmarks Jægerforbunds markvildtrådgivere, som sikrer, at der sker en effektiv og målrettet indsats i de enkelte sammenslutninger.
Ifølge formand for Jægerforbundet Claus Lind Christensen vil det øgede samarbejde skabe naturforbedringer.
- Jeg ser særligt frem til at realisere ideen om, at et utraditionelt og frivilligt samarbejde på tværs af ejendomsskel kan skabe naturforbedringer i det åbne land i fremtiden. Indsatsen kan nu sættes i system i en større skala, og jeg er stolt og glad over, at vi nu for alvor kan sætte handling bag ordene om at gøre en særlig indsats for markvildtet, siger Claus Lind Christensen.
Danmarks Jægerforbund vil sideløbende med Miljøministeriets initiativ tiltrække bevillinger til indsatsen fra private fonde.