Abonnementsartikel

Der er gode nyheder og masser at penge at spare for danskere med el-opvarmet hus, sommerhus eller et hus, der om vinteren opvarmes med olie- eller pillefyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu er den engelske solbaserede varmepumpe Thermologic nemlig kommet til Danmark, idet Energy House i Fredericia har fået agenturet for Thermologic.

Pumpen er specielt designet til opvarmning af brugsvand og udnytter alle fordelene fra den traditionelle varmepumpe- og solvarmeteknologi.

Thermologic er lydløs og virker uanset vejret - også om vinteren, og så er den simpel at montere på taget, på væggen eller på loftet. Den forbindes til den eksisterende varmtvandsbeholder og overflødiggør den dyre elopvarmning.

Pumpen er derfor særdeles fordelagtig, når man udelukkende har brug for varmt vand i perioder og derfor lukker for den traditionelle varmeforsyning og opvarmer vand med elpatron. Det gælder for eksempel sommerhuse, el-opvarmede huse, campingpladser og lystbådehavne.

Ifølge Energy House vil en gennemsnitlig husstand på fire, der har et årligt elforbrug på 3.400 kWh til opvarmning af vand med elpatron i varmtvandsbeholderen, kunne skære elregningen ned fra cirka 7.000 kroner til 2.000 kroner. En besparelse på over 70 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den vejledende udsalgspris på pumpen inklusiv installation forventes at ligge på under 30.000 kroner, hvorfra man kan trække håndværkerfradrag.