Abonnementsartikel

Der har i den senere tid været skrevet meget om, at tilskuddet til etablering af flerårige energiafgrøder frafalder i 2015, men man kan endnu nå at få del i puljen for 2014, idet ansøgningsfristen udløber den 14. april.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

 Forstmiljø i Løsning har gennem flere år specialiseret sig i etablering af energipoppel, og direktør Jens Stenhøj Jørgensen gjorde allerede i efteråret opmærksom på problemerne med den politiske slingrekurs.

Således kan Jens Stenhøj Jørgensen bekræfte, at markedet for energiafgrøder er faldende. Efter flere års intenst arbejde var landmændene netop begyndt at få øjnene op for de økonomiske og miljømæssige fordele, der er ved at dyrke energipoppel.

- Vi oplevede en markant stigende vækst i tilplantningen i 2012 og 2013. Denne ser desværre ud til at falde i 2014 på trods af, at der stadig er en meget stor interesse blandt landmændene, men der er blevet skabt usikkerhed. Og det er virkelig ærgerligt, at støtten til et miljømæssigt godt tiltag, der gavner i mange sammenhænge, tages af bordet efter en alt for kort introduktionsperiode - særligt når nu interessen er der.

- Flere og flere kraftvarmeværker går over til at fyre med træflis. Det medfører en stigende efterspørgsel og skovene kan ikke producere nok til at forsyne kraftvarmeværkerne. Derfor er der brug for alternative produktionskilder i Danmark. Alternativet er, at kraftvarmeværkerne skal importere flisen og det vil være en miljømæssig katastrofe, mener Jens Stenhøj Jørgensen.

Plantes på ukurant jord

Energipoppel er oplagt at dyrke på jorde, der ikke er velegnede til almindelig landbrugsdrift. Men også landmænd, der dyrker jorden konventionelt kan opnå fordele ved at supplere med energiafgrøden. Markerne kan gøres rationelle ved at etablere energipoppel på de ukurante stykker og kiler. Energipoppel producerer mere vedmasse end andre afgrøder og skal først høstes det 10. år, så der er rigtig mange penge at spare på høstomkostningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig kan landmanden medregne 1 hektar energipoppel som 1,2 hektar efterafgrøde og derved fjerne omkostningerne til at drive de irrationelle stykker, spare på etableringen af efterafgrøder samt opspare værdifuld vedmasse.

Når træerne skal afsættes, er der flere muligheder. Typisk vil veldrevne arealer producere tre meter træ til cellulose, energirundtræ, træ til spånplade samt energiflis til fyring på egen bedrift eller til kraftvarmeværker. Derved er energipoppel et konkurrencedygtigt alternativ til korn og andre afgrøder på jorde, der ikke giver et tilfredsstillende udbytte.

Mindre kemi

Set i et samfundsmæssigt miljøperspektiv er det gavnligt, at energipoppel kræver meget mindre kemisk renholdelse end traditionelle afgrøder og samtidig hindrer planterne udvaskning af næringsstoffer til gavn for grundvandet.

På grund af energipoplernes vækstiver opnås på meget få år en skovlignende kultur. Det giver brugsmæssig herlighed, variation i landskabet og dermed øget biodiversitet.

- Det er helt afgørende, at politikerne begynder at tage et ansvar på dette område. Dyrkning af flerårige energiafgrøder indebærer langsigtet planlægning og koster kapital i etableringsfasen, derfor er der brug for støtte til at komme i gang. Støtten kunne eksempelvis findes i Landdistriktspuljen og politikerne kunne give kraftvarmeværkerne mulighed for at udvikle energiproduktion i nærområderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis der laves en ordentlig strategi på området og grundlaget for et samarbejde mellem land- og skovbrug etableres, er det ikke utopi at nå det politiske mål om 50.000 - 75.000 hektar med energiafgrøder på dansk jord, siger Jens Stenhøj Jørgensen.