Abonnementsartikel

Dansk Camping Union, DCU, bearbejder Christiansborg-politikerne med campingsynspunkter på hastighedsområdet.

- Det skal ikke skorte på velvilje herfra. Naturligvis skal campingvogne, som opnår Tempo 100-godkendelse til tyske motorveje, også have lov til samme hastighedsgrænse herhjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Så klart og utvetydigt udtrykker socialdemokraternes trafikpolitiske ordfører, Rasmus Prehn, sig efter et møde med Dansk Camping Unions landsformand, Bjarne Jensen, på Christiansborg.

- Jeg kan ikke længere se forhindringer for at harmonisere de danske regler med tyskernes, al den stund de fleste campingvogne er sikkerhedsgodkendte, og opfylder en række regler, som også de danske myndigheder er i stand til at blåstemple, tilføjer han.

Derudover vil Rasmus Prehn arbejde for, at de forældede landevejsregler, der betyder, at en bil med campingvogn kun må køre 70 km/t. på landevej i modsætning til den øvrige trafik, bliver ændret.

- Disse to forhold går vi nu i forhandlinger med vor nye justitsminister om hurtigst muligt, siger han.

Bjarne Jensen gør gældende, at både motororganisationen, FDM, og flere andre aktører i campingsektoren, deriblandt Campingbranchen, bakker op bag DCU's synspunkter.