Kært barn har mange navne, og det gælder også for dyrskuet i Horsens. Seneste hed det LRØ Dyrskuet, men efter LRØ's fusion med LMO har man valgt at lægge sig fast på navnet Det Østjyske Dyrskue
Arrangørerne af dyrskuet havde sidste år stor succes med et udstillertelt, hvor gårdbutikker kunne præsentere deres varer, og arrangørerne håber at gentage succeen til det kommende dyrskue den 13. og 14. juni.
Dyrskueforeningen efterlyser derfor flere gårdbutikker til at fylde det 800 kvadratmeter store telt. Sidste frist for gårdbutikkernes tilmelding er den 27. april.
Der er sidste frist for tilmelding af heste den 16. april, og sidste frist for tilmelding af kvæg, får, geder og smådyr er den 15. maj.
I 2013 var der cirka 300 tilmeldte køer, heste og får og hertil kaniner, høns, og andet fjerkræ. Dyrskuet blev besøgt af cirka 24.000 mennesker over de to dage.
Tryk her for at komme til dyrskuets hjemmeside.