At køre sin bil til regelmæssig service og have servicehæftet stemplet er noget, mange bilejere går op i. Men den samme holdning gør sig ikke så tit gældende, når det drejer sig om boligen, der i reglen har en langt større værdi end bilen.
Det har længe undret Viborg-arkitekten Mikkel Åris, for hvis huset ikke bliver passet ordentligt, kan det blive dyrt på længere sigt. Og alene de energi-tilskud, man kan få ved at opdatere sit hus, er efter hans mening en overvejelse værd.
Sammen med sine partnere i arkitektfirmaet Quattro skabte han således i 2009 portalen Boligservicebogen, hvor boligejere via nettet kan tilmelde sin ejendom.
- Her kan man holde styr på ting som vedligehold og energiforbrug. Man kan eksempelvis se, hvornår bygningsdele som tagrender, vinduer og tag skal have et eftersyn, så man ikke får ubehagelige overraskelser i form af nedslidte bygningsdele, forklarer Mikkel Åris.
Han understreger, at Boligservicebogen er et gratis tilbud til boligejere, idet portalen henter en stor del af sin indtjening hos energiselskaberne, som portalen samarbejder med. Men også leverandører og banker bidrager til indtjeningen.
Plads til annoncering
Boligservicebogen tilbyder håndværksvirksomheder plads til annoncering, hvor de kan gøre opmærksom på netop den bygningsdel, de er specialister i.
- Vi vil gerne formidle kontakten mellem kunder og håndværkere, men ikke lave direkte markedsføring, siger Mikkel Åris og tilføjer, at kunderne ikke bliver bombarderet med annoncer.
Indtil nu har cirka 3.000 brugere meldt sig til Boligservicebogen
, og det tal håber Mikkel Åris vil stige.
- Vores energimodul har nu kørt i et år, og det har gjort en stor forskel i antallet af tilmeldte. Der er mange penge at hente for forbrugerne i energioptimering, siger Mikkel Åris.
Energibesparelser
Efter COP15-mødet i København i 2010, hvor CO2-udledningen blev sat højt på regeringens dagsorden, har holdningen til en reduktion af CO2-udslippet ændret sig.
- Energiselskaberne blev pålagt at reducere deres energiforbrug med fem procent om året, og i begyndelsen kunne de forholdsvis let opnå reduktionen ved intern optimering, men nu er de muligheder ved at være udtømt, og så er det kun ude ved forbrugerne, at besparelsen kan hentes, forklarer Mikkel Åris.
Uvidenhed om tilskud
Alle energiselskaber er således forpligtet til oplyse deres kunder om energibesparelser og andre besparelser. Men tilskud til energibesparelser skal gå til den enkelte kunde og ikke til nedslag i
håndværkerprisen.
- Man kan indhente et tilbud hos håndværkeren på normale vilkår, og når tilbuddet foreligger, søger man om tilskud hos energiselskabet, som så udbetaler tilskuddet direkte til kunden, forklarer Mikke Åris og tilføjer:
- Men det skal jo ikke forhindre håndværksvirksomheder i at bruge muligheden for energitilskud i deres markedsføring.
Forudsætningen for tilskuddet er, at arbejdet ikke fysisk er sat i gang, før man søger.
Mikkel Åris ærgrer sig i øvrigt over, at mange ikke er klar over, at der er gode tilskudskroner at hente ved at energioptimere deres boliger.Kun 20 procent af husejerne ved, at energiselskaberne har pligt til at udbetale tilskud til reduktion af energiforbruget, siger han og tilføjer, at vi alle bidrager med 25 øre per kW-time til den energisparefond, hvis midler skal gå til energioptimering.
-
