Hvis man vil se vinddrevne gokarts, paraglidning, racercykler og rulleskøjter i aktion - eller måske opleve en F-16 hangar indefra, så er muligheden der på lørdag den 26. april.
Naturstyrelsen og Furesø Kommune holder nemlig Åben Flyvestation på det nye, store friluftsområde, der tidligere husede Flyvestation Værløse.
- Til Åben Flyvestation præsenterer vi mange af de friluftsaktiviteter, man vil kunne dyrke på flyvestationen i fremtiden. Vi viser mulighederne i det nye, grønne område, og det vil forhåbentlig give mange lyst til at komme med gode idéer til, hvordan vi skal indrette flyvestationen i fremtiden, siger specialkonsulent Charlotte Mølgaard fra Naturstyrelsen i Østsjælland.
Flere end 30 forskellige sports-, fritids- og naturforeninger deltager i Åben Flyvestation-arrangementet, der begynder klokken 10.
Læs mere om programmet her.