Kimbrerskuet i 2013 var en skuffelse for både udstillere og skuets arrangører, idet der var alt for få stykker malkekvæg udstillet.
Men det skal der laves om på, og til årets Kimbrerskue i oktober er der allerede tilmeldt 80 stykker kvæg, oplyser arrangørerne.
- Forskellige kvægsygdomme i 2013 betød, at mange udstillere af malkekvæg holdt sig tilbage af frygt for smitte, fortæller skuets koordinator Jens Holm Danielsen.
Han tilføjer, at især maskinudstillerne er interesseret i malkekvæget, idet det netop er i denne branche, at maskinfolkene kan finde deres kunder.
- Så det er glædeligt, at nye og strammere regler for udstilling af dyr har fået mange til at forhåndstilmelde sig til malkekvægsudstillingen, siger Jens Holm Danielsen.
I år vil alt malkekvæg blive bedømt om fredagen den 3. oktober i tidsrummet 18-22. Dermed regner arrangørerne med at have det fornødne antal hjælpere til rådighed.
Skuets tilløbsstykke, forbrugeraftenen, vil finde sted lørdag den 4. oktober kl 18.00.
I 2013 var der ifølge arrangørerne cirka 60 udstillere af kødkvæg, cirka 100 maskinudstillere og rundt regnet 130 udstillere af heste, får, fjerkræ og kaniner.
Kimbrerskuet, der afholdes i Messecenter Vesthimmerland i Aars, har ifølge Jens Holm Danielsen gennem årene haft et ret konstant.