En ny trend har vundet indpas. Flere og flere haveejere individualiserer deres robotplæneklippere ved at give dem navne og endda bygge særlige huse til dem.
Tendensen har inspireret Husqvarna til at invitere fem af de bedste arkitekter i Nordeuropa til at designe både en robot og et hus til Husqvarnas robotplæneklipper, Automower.
Et af Danmarks mest kendte arkitektfirmaer, BIG - Bjarke Ingels Group har løst opgaven i Danmark.
Byg en kopi
Man kan nu se designernes tegninger og meget mere om husene på Husqvarna.dk og dermed bygge en egen kopi.
Der er også mulighed for at byde på de specialdesignede huse og robotplæneklippere på Lauritz.com fra den 24. april, hvor Husqvarna bortauktionerer både robotplæneklippere og huse. Pengene går til Røde Kors
.jf