Abonnementsartikel

En rigtig landmand har som oftest en frontlæsser til sin traktor. Men færre har et bredt udvalg af redskaber til frontlæsseren, så den kan løse en masse opgaver.

Lintrup Maskinhandel oplyser i den anledning, at Limas tilbyder en stribe redskaber til at bruge sammen med frontlæssere med forskellige typer hurtigskift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har mange kunder, som først opdager, hvor mange redskaber til frontlæssere de egentlig kan få, når de ser dem på vores hjemmeside, fortæller Frederik Møller Jensen. Han er indehaver af Lintrup Maskinhandel og har et af Danmarks største lagre af brugte traktorer i alle størrelser og mange andre maskiner.

Både mindre og store

Limas har almindelige skovle, siloklo, MultiMax skovle, gødningsgrebe, ballespyd, balletænger og sneplove i alle mulige størrelse og udformninger til alle behov.

- Vi har dem også i mange forskellige størrelser og udformninger, så der bogstavelig talt er redskaber til alle gængse behov, siger Frederik Møller Jensen. Hans forretningsfilosofi er, at tingene skal være i orden og i en ordentlig kvalitet.

- Vi sælger for eksempel kun helstøbte pallegafler, der løfter 2.500 kg. Så kan de holde til det meste.

Hurtig levering

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tålmodighed er svær at håndtere, når man først har besluttet sig for at købe noget.

- Men det er ikke så svært, for man kan købe det hele på vores webshop via vores hjemmeside. Man skal blot bestille sit redskab eller sin vare senest ved 10-tiden, for at det kan leveres den efterfølgende hverdag, siger Frederik Møller Jensen og tilføjer, at alt normalt er på lager hjemme i Lintrup, så det handler bare om at beslutte sig.

- Hvis man vil, kan man også ringe hertil eller komme for at se vores udvalg, foreslår Frederik Møller Jensen, hvis virksomhed ogs er at finde på Facebook.