Abonnementsartikel

Dyrskuer har præget det meste af den snart 70-årige Aksel Givskov Andersens liv. Han har gennem 40 år været trofast udstiller på flere af landets store dyrskuer. Og har høstet i hundredvis af præmier for sit kvæg.

Pensionisten og hobbylandmanden Aksel Givskov bor sammen med hustruen Karin på en 22 hektar stor ejendom ved Hornsyld i Østjylland.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Her pusler han med sit simmentalerkvæg, der skal udstilles både ved Det Østjyske Dyrskue og ved Landsskuet.

Rødt malkekvæg

Aksel Givskov begyndte sin karriere som landmand med rødt malkekvæg på Sjælland, hvor han fandt sit livs kærlighed, Karin.

Her udstillede han mange gange på Roskilde Dyrskue, og præmierne fra udstillingerne hænger tæt på hans beskedne kontor på ejendommen.

Bedriften på Sjælland blev imidlertid solgt i 1974, og Aksel Givskov rykkede tilbage til Østjylland med sin Karin, hvor ægteparret købte ejendommen på Bjerrevej ved Hornsyld og indrettede den til malkekvæg.

- 40 år med dyrskuer og 40 år på stedet her. Der er flere jubilæer at fejre i år, siger Aksel Givskov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rolige simmentalere

For ti år siden rundede Aksel Givskov de 60, og det røde kvæg blev skiftet ud med simmentaler.

- Da havde jeg malket i 30 år, og mit helbred kunne ikke længere holde til det hårde arbejde.

Men kvæg kunne han ikke undvære, og så gik jagten ind på en race, der var nem at passe.

- Simmentaler-kvæget har samme rolige temperament som de røde, så det passede mig godt, siger han og tilføjer:

- Det er også lettere at få andre til at passe en kødkvægsbesætning end en malkekvægsbesætning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man skal være der til tiden med malkekvæget. Det er ikke så kritisk med simmentalerne, forklarer Aksel Givskov.

Han har en besætning på 58 stykker kvæg i alt, heraf et par velvoksne tyre, og Aksel Givskov regner med at udstille en del dyr i år.

Han har været en trofast udstiller på LRØ-skuet Horsens - det, der i dag kaldes det Østjyske Dyrskue.

- Jeg havde det bedste par syv år i træk, men det er ok, hvis jeg ikke får den pris i år igen, siger han og viser billeder af de vindende køer.

Aksel Givskov har nemlig adskillige tykke mapper med billeder fra de mange dyrskuer, han har deltaget i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mødes hvert år

Han er naturligt nok også stolt over alle sine præmier, men dyrskuerne er ikke kun et spørgsmål om at vise sine dyr frem.

- Det sociale betyder rigtig meget. På Landsskuet er vi en gruppe udstillere, der mødes på campingpladsen hvert år. Og det er samme procedure hver gang. Når vi ankommer om onsdagen og har stillet op, laver vores faste kok karbonader med grønærter. Og om fredagen er der festmiddag med stegt ål. Og de stuvede kartofler skal laves med friskmalket mælk fra en af jersey-køerne på dyrskuet. Sådan har det været i alle årene, siger han og smiler.

Selv om der er hygge i store mængder på dyrskuerne, tynger udgifterne til udstillerne på budgettet. Og Aksel Givskov undrer sig over, at der er så stor forskel på dyrskuernes prislister.

Trange tider

Han frygter, at flere dyrskuer går trange tider i møde og nævner det Østjyske Dyrskue som eksempel. Her koster det 490 kroner at udstille en ko med kalv, hvor det i Odense kun koster 250 kroner.

- Og så er dyrskuet i Odense endda større, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er en vis bitterhed at spore i stemmen hos Aksel Givskov, som tidligere har virket som formand for det Østjyske Dyrskue - det tidligere LRØ Dyrskue, men trak sig i 2013 efter uoverensstemmelser med bestyrelsen.

- Jeg synes, vi var gode til at få frivillig arbejdskraft og sørge for, at det lokale erhvervsliv støttede dyrskuet. Men efter sammenlægningen af de to landboforeninger LRØ og LMO har landbokonsulenterne overtaget meget af arbejdet med dyrskuet. Og konsulent-lønninger har dyrskuet slet ikke råd til, siger han og tilføjer:

- Det Østjyske Dyrskue dræber sig selv med de høje priser, som udstillerne skal betale.

Som pensionist skal Aksel Givskov være glad for, hvis hans bedrift lige akkurat løber rundt. Han er stort set selvforsynende med foder til besætningen fra sine 22 hektar med græs og byg og køber kun lidt kraftfoder.

- Men som pensionist skal man have noget at give sig til, og derfor vil jeg blive ved med at holde kvæg, så længe jeg orker, siger Aksel Givskov.