Abonnementsartikel

Da Husqvarna først så dagens lys for 325 år siden, var det som en konsekvens af de mange krige, der rasede i Europa i slutningen af 1600-tallet. Krigene resulterede i en stigning af Sveriges våbenproduktion, og denne produktion krævede vandkraft.

Derfor etablerede man i 1689 boreværker ved vandfaldene i den lille svenske by, Huskvarna, i det sydlige Sverige. Den dag i dag produceres mange af Husqvarnas produkter stadig i byen af samme

Artiklen fortsætter efter annoncen

Andre produkter

Da behovet for våben faldt, videreførte wHusqvarna i slutningen af 1800-tallet færdighederne opnået fra produktionen af våben til et udvalg af andre produkter - symaskiner, jagtvåben, brændeovne, cykler, motorcykler, gaskomfurer, mikrobølgeovne og meget mere.

Fremstillingen af så mange forskellige produkter gav Husqvarna en unik knowhow, som virksomheden brugte til at videreudvikle sine produkter og udfordre eksisterende løsninger.

Halv lydpotte

I denne videreudvikling udtænkte Husqvarna blandt andet en løsning på problemet med kædesaves høje støjniveau. Ved at bruge teknologien fra en motorcykels lydpotte halverede Husqvarna støjniveauet på kædesave i forhold de konkurrerende produkter på markedet.

Husqvarna var den første til at udvikle en robotplæneklipper i 1995, og den svenske virksomhed satte nye standarder for batterimarkedet, da den for et par år siden lancerede en helt ny batteriserie med en ydeevne på niveau med de benzindrevne maskiner.

- Nu har Husqvarna i 325 år udviklet og produceret kvalitetsprodukter for at hjælpe brugerne med at opnå de bedste resultater. Og vi vil fortsætte med at udfordre de eksisterende løsninger og levere højtydende produkter udviklet til brugernes behov, siger Jakob B. Hansen, administrerende direktør for Husqvarna Danmark.