Abonnementsartikel

Sommer er lig med grillmad, men det går ofte galt med hygiejnen ved havegrillen. Derfor har Fødevarestyrelsen udarbejdet en guide med gode rår til, hvordan man man undgår at blive syg af grillmad.

Følg de tre gode grillråd:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- to fade - ét til råt og ét til stegt

- to grilltænger - én til råt og én til stegt kød

- vask hænder, når du har rørt ved råt kød.

Hvis du følger grillrådene, får du ikke spredt bakterier fra det rå kød til det færdigstegte kød og til salaten, brødet og anden færdig mad. Og så er det vigtigt at vaske hænder, når man har rørt ved råt kød. På den måde undgår man at sprede bakterier til færdig mad som stegt kød, salat og brød.

Få dråber kødsaft fra råt kød med campylobacter-bakterier kan være nok til, at man bliver syg med mavepine og diarré.

Artiklen fortsætter efter annoncen

To grilltænger

Brug gerne to grilltænger - den ene til råt og den anden til stegt kød. Ellers brug en ren gaffel til at tage det stegte kød af grillen. Gennemsteg hakket kød, fjerkræ og mekanisk mørnet kød.

Hakket kød, fjerkræ og mekanisk mørnet kød skal være gennemvarmt. Bakterierne kan nemlig sidde inde i disse kødtyper. I hele stykker kød som stege og bøffer, sidder bakterierne normalt kun på overfladen. Derfor behøver hele kødstykker ikke at blive gennemvarmet.

Undgå olie og fedt på grillkullene

Fedt fra kød og olie fra marinade må ikke dryppe ned på de glødende kul. Det udvikler nemlig en tjæreholdig røg, der øger risikoen for at udvikle kræft. Læg alufolie under kødet eller brug en marinade uden olie.

Skær det brankede kød fra

Hvis kødet bliver branket eller forkullet, bør man skære de sorte skorper af og smide dem ud. De brankede skorper indeholder skadelige stoffer, der øger risikoen for at udvikle kræft.

Gode grillråd på film

Kampagnefilmene handler om at undgå at sprede bakterier fra råt kød over til den færdige mad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se kampagnefilmen 'Hold pølsen ren'

Se kampagnefilmen 'Find fars fejl ved grillen'