Abonnementsartikel

Club Car opgraderer en af sine bestsellere, idet Carryall 2 bliver til Carryall 500 med en forøget lasteevne. Ifølge importøren, HCP Nordic, er den nye model bygget op omkring et chassis af aluminium og et helt specielt plastmateriale, som holder uendeligt længe uanset vejr og vind.

Den nye Carryall 500 må laste op til 544 kg og drives enten af en Subaru benzinmotor eller en elektrisk DC powertrain motor. På den elektriske model er transmissionen en direkte aksel, mens en CVT trinløs transmission omsætter motorkraft til trækkraft på benzinmodellen. Begge typer kører op til cirka 27 kilometer i timen og leveres med blandt andet halogen-forlygter og tromlebremser på alle fire hjul. Begge modeller kan også leveres med el-tip af lad, LED-forlygter og fuldt indregistreret som gulpladebil.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Om kunderne foretrækker benzin- eller eldrift, er ifølge Martin Hansen fra HCP Nordic afhængig af flere ting.

- El-versionerne er lyd- og lugtløse, hvilket gør dem velegnede til at færdes, hvor der er mange folk, eller hvor man kører ud og ind af driftsbygninger. Andre har altid haft en "rigtig motor, hvilket de foretrækker.

Club Car Carryall 500 leveres i tre versioner: "Basis" er mørkegrøn og har fladt lad. "Commercial edition" leveres i en mørk grå farve og har lad med sider, Heavy Duty frontophæng/affjedring og træk. Endelig findes "Turf edition", som leveres i mørkegrøn og med Extra Traction bagdæk.