Tagetes, fløjlsblomst på dansk, har siden sin storhedstid i 1970'erne været uvelkommen i det pæne haveselskab. Men den tid er forbi. Nu er de livsglade sommerblomster igen blevet moderne, fortæller Gusta Clasen og Jesper Carl Corfitzen i Haveselskabets magasin Haven.
- Især de lave, enkeltblomstrende tagetes er gode at plante i rigelige mængder mellem planter med større blomster. Her fungerer tagetes som det klister, der binder bedet sammen. De glade, varme farver får hele bedet til at lyse op, så det er svært ikke at blive i godt humør, skriver biolog og havefaglig formidler Gusta Clasen i Haven.
- Er man til en mere let og luftig havestil, kan man sætte høje tagetes sammen med gyldne græsser eller skærmplanter som bronzefarvet fennikel. Så vil virkningen være helt anderledes, end når lave og kompakte tagetes optræder i klassiske, pangfarvede sammensætninger, fortsætter hun.
På den verdensberømte haveudstilling Chelsea Flowershow i London var en hel showhave sidste år dedikeret til at hylde tagetes i alle afskygninger.
- Showhavens designere havde især sat fokus på den religiøse betydning, som tagetes har i mange kulturer, hvor man binder blomsterne sammen til lange, farvestrålende guirlander, som anvendes til at udsmykke religiøse bygninger og statuer, forklarer Jesper Corfitzen, der er havefaglig leder i Haveselskabet.
Hellig blomst
Tagetes stammer oprindeligt fra Sydamerika, hvor aztekerne anså den for hellig og dyrkede den omkring deres templer. I Indien bruger man også idag tagetes som bryllupsblomst, ved begravelser og til andre ceremonier, og i England kaldes blomsten for marigold og er tilegnet Jomfru Maria.
Selv om man ikke hører til dem, der elsker tagetes for deres farveglade udseende, så plant dem alligevel, ikke mindst i køkkenhaven og rosenbedet.
Undersøgelser har vist, at rødderne indeholder stoffet alfa-terthienyl, som er giftigt for de såkaldte nematoder, der giver jordtræthed hos blandt andet kartofler, fremgår det af artiklen i Haven. De enkeltblomstrede tagetes er også fine insektplanter, og hos flere arter er blomsterne spiselige. Det gælder blandt andet smalfliget fløjlsblomst, som også kaldes appelsintagetes, og estragonfløjlsblomst, som kaldes lakridstagetes.
