Abonnementsartikel

Carporten er det første indtryk, man får af ejendommen, og den kan både visuelt og funktionelt skabe en værdifuld synergi-effekt med resten af huset. Ifølge firmaet Lyngsøe, der producerer og designer stålcarporte, tegner carporten sig for 30 procent af det visuelle billede af hele huset, men kun omkring fem procent af den samlede investering.

Så hvis der skal investeres lidt ekstra penge i boligen, bør det gøres der, hvor det er mest synligt - nemlig carporten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal matche huset

Lyngsøe gør opmærksom på, at det vigtigste naturligvis er at investere i en carport, som i kvalitet og design matcher huset. Men samtidig påpeger firmaet, at især de små ekstrainvesteringer som eksempelvis integreret belysning, velplacerede cykelholdere, forlænget tag, isoleret redskabsrum, vedligeholdelsesfrie materialer og eksklusive farvevalg kan være rigtig godt givet ud, fordi der er tale om relativt små investeringer med en meget stor afsmittende effekt på opfattelsen af hele huset. Oftest er det investeringer på blot nogle få tusinde kroner, og investeringer i denne størrelsesorden vil normalt ikke have nogen nævneværdig værdimæssig effekt, hvis de placeres i selve huset.

Stilrent design

Lyngsøes carporte er udført i varmgalvaniseret stål i et enkelt og stilrent design.Taget består af 16 millimeter polycarbonat, som kan klare en belastning på 75 kg sne per kvadratmeter.

Lyngsøe giver endvidere 15 års garanti mod rustangreb på de varmgalvaniserede overflader på stålkonstruktionen. Den anerkendte tyske organisation TÜV Nord har certificeret produktet og dokumenteret, at de bærende søjler og spær har en levetid på mindst 60 år.

Lyngsøe har hovedkontor i Søften ved Århus, og virksomheden har specialiseret sig i udvikling, produktion og markedsføring af et bredt sortiment af stålcarporte og andre former for overdækninger til beskyttelse mod vejr og vind.