Panasonic og Verisure har indgået et strategisk samarbejde, der skal fremme udviklingen af innovative sikkerheds- og energibesparende løsninger til smarte hjem. Partnerskabets første produktnyhed er integrationen af Panasonics luft-til-luftvarmepumper i Verisures platform til smarte hjem. Fra én app kan man derfor nu styre varmeforsyningen, sikkerheden og en række andre funktioner i hjemmet.
Den første nyhed er en app, der kan styre hjemmets temperaturregulering, der kommer på markedet i løbet af året. Dermed kan intelligente varmepumper kommunikere med Verisure VBox, som er kontrolenheden i Verisures smarte hjem. Herfra kan varmepumpen kommunikere med mange andre enheder i huset, som alarmen, digitale dørlåse, lys og andre elektroniske funktioner.
Behagelig temperatur
Med Verisures platform kan man også overvåge og aflæse andre installationer som brandalarmer og vinduer, og man kan programmere indstillingerne i huset på baggrund af historiske data.
For eksempel kan varmen indstilles, så der er en behagelig temperatur, når man kommer hjem fra arbejde. Oversigterne over energiforbruget og analyser af forbrugsmønstre kan aflæses via tablet, PC eller smartphone og giver indsigt i, hvordan man kan reducere hjemmets energiforbrug.
Ifølge en rapport fra TeliaSonera og analysevirksomheden Arthur D. Little forventes det nordiske marked for maskine-til-maskine-kommunikation at vokse med 30 procent hvert år.
Det er dobbelt så meget som i resten af verden. Rapporten viser også en forventning om, at teknologi vil reducere energiforbrug i bygninger med næsten 30 procent inden 2017.jf