Når foråret spirer frem, og udelivet begynder, er det vigtigt at komme i bund og få rengjort fliser og terrasse. Dels for at pleje og vedligeholde, så alt ser indbydende ud, dels for at alle kan færdes sikkert.
Gennem årets mørke måneder gør snavs, visne blade, alger og mos ofte overfladerne fedtede og glatte. Her er terrassevaskeren Nilfisk Patio Plus, der kan kobles på alle Nilfisk højtryksrensere, en effektiv løsning.
Mundstykkets roterende dyser rengør hurtigt og skånsomt overflader som eksempelvis træ- eller fliseterrasser, husmure, træværk og stakit.
Et skjold på terrassevaskeren giver den store fordel, at der ikke sker tilbagesprøjt af beskidt vand - på mure, fliser eller brugeren selv. Der efterlades heller ikke striber, fordi de roterende dyser inde i mundstykket gør rengøringsoverfladen ensartet.
Skånsom rengøring
Dysernes vinkel gør rengøringen mere skånsom end ved traditionel højtryksrensning. Samtidig kan man regulere trykket under rengøringen, så den sker med en passende kraft.
Patio Plus monteres let på højtryksrenserens spulehåndtag. Er overfladerne meget snavsede, er det en god idé først at lave en iblødsætning med træ- og fliserens. Her kan man bruge den skumsprayer, der følger med som standard på de fleste Nilfisk højtryksrensere.