Abonnementsartikel

Hele familien står parat til at tjekke ind ved skranken i lufthavnen. Ferien går til fjerne himmelstrøg. Der er styr på sagerne - eller er der? Må vi tage hunden med på rejsen? Hvordan undgår vi spildte feriedage med rejsediarré? Og hvilke fødevarer må vi tage med hjem til Danmark?

?Der er hjælp at hente på Fødevarestyrelsens nye site klartilrejse.dk, hvor gode råd til rejsen er samlet ét sted.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvert år ser vi mange danskere, der bliver syge af mad i udlandet og kommer hjem med diarré og opkast - populært kaldet "turistmave". Halvdelen af dem, der bliver syge af salmonella og campylobacter, bliver smittet i udlandet. Derfor lancerer vi nu en kampagne med fokus på, hvordan man undgår at blive syg af mad på rejsen til især eksotiske lande, fortæller dyrlæge Niels Ladefoged Nielsen fra Fødevarestyrelsen.

Det nye kampagnesite sætter også fokus på, hvordan man får sit kæledyr med på rejsen. Det er vigtigt, at rejsepapirerne er i orden inden udrejse.

- Rejser du på ferie med en hund inden for EU, skal den have et pas med på rejsen, hvor ID-mærkning og rabiesvaccination fremgår. Uden passet må hunden blive hjemme, fortæller dyrlæge Annette Junker Karpinski fra Fødevarestyrelsen.

Mad med hjem

Det kan være fristende at tage udenlandske madspecialiteter og krydderier med hjem fra rejsen, men ikke alle går igennem tolden. Hjemmesiden klartilrejse.dk giver et overblik over, hvilke fødevarer som kan tages med - både på udrejsen og hjemrejsen.

Udover informationer fra Fødevarestyrelsens hjemmesider består rejsekampagnen af en kort film med facebookopdateringer fra en rejse, hvor alt går galt. Filmen bliver vist i biograferne, på skærme i S-toge og perronen og i DR OBS. Herudover kommer der Go Cards og annonceringer i større dagblade.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Se filmen her.