Fejl som manglende pleje og for få græsmarksplanter på arealer i både den et- og femårige plejegræsordning fører nu til, at NaturErhvervstyrelsen øger kontrollen hos de landmænd, som modtager miljøstøtte.
De helt små bedrifter, som typisk ikke har CVR-nummer, er overrepræsenterede i fejlstatistikkerne, hvilket formentligt skyldes, at landmanden ikke har samme fokus på reglerne for tilskud, som de større og mere professionelle bedrifter. Dette gælder specielt kravet om, at der skal kunne fremvises en gødningskvoteberegning, lyder det i en pressemeddelelse fra NaturErhvervstyrelsen.
- Vi arbejder på at reducere fejlprocenten, så vi efterfølgende kan få kontrolfrekvensen ned igen. Vi forsøger at få enklere regler i 2014 og årene fremover, og så sender vi et brev til de landmænd, der har størst risiko for at begå fejl, siger enhedschef i Naturerhvervsstyrelsen, Steen Bonde.
Flere vil få kontrolbesøg
Det er indbygget i EU-reglerne, at hvis der findes for mange fejl hos landmændene, skal endnu flere landmænd kontrolleres året efter.
I 2014 vil 10 procent af de landmænd, som søger tilskud i de femårige ordninger, få kontrolbesøg. I 2013 har 7,5 procent af ansøgerne fået besøg. På den etårige ordning pleje af EB-støtteberettigede græsarealer bliver kontrolprocenten i 2014 på 12 procent. Det er specielt på ordningerne femårig pleje af græs- og naturarealer og etårig pleje af EB-støtteberettigede græsarealer, at der findes mange fejl.
De mest almindelige fejl er, at arealet ikke er blevet plejet med afgræsning eller slæt, at græsmarker med etårig miljøstøtte ikke lever op til kravet om, at mindst 50 procent af planterne skal være græsmarksplanter, at ansøgeren ikke kan fremvise en gødningskvoteberegning ved kontrolbesøget eller at der er anvendt tilskudsfoder (på den 1-årige ordning kan der dog tilskudsfodres med halm og stråfoder).
Enklere regler
Allerede i 2014 er der i den fem-årige plejeordning mulighed for at opfylde plejekravet ved at have et fast græsningstryk, frem for at marken skal fremstå med tæt og lavt plantedække på et bestemt tidspunkt.
Tanken er, at det er lettere for landmanden at styre hvor mange dyr, der afgræsser arealet frem for, om de afgræsser alle dele af arealet på den rigtige måde. Det gælder specielt på arealer med stort naturindhold.
NaturErhvervstyrelsen arbejder herudover på at forenkle ordningerne yderligere fra 2015.
