Der er travlhed på svinebedriften hos Susanne og Ole Mortensen i Møldrup ved Viborg, så det med at få ukrudtet væk har hidtil haft en lavere prioritet. Men ved beskeden om, at ægteparret Mortensen havde vundet en ukrudtsbrænder ved at tilmelde sig Fritidsmarkedets nyhedsbrev, går ukrudtet trange tider i møde.
- Det er da fantastisk. Ukrudtet står nemlig højt, lød det fra Susanne Mortensen.
Nu er hun spændt på, om gemalen kan løsrive sig fra sine gøremål i stalden med de 1.200 søer og få gang i ukrudtsbrænderen.
- Ellers må jeg jo igang, sagde den glade vinder.
Ukrudtsbrænderen, Green Power, er sponsoreret af Flex Trading og har en værdi på 820 kroner inklusiv moms. Green Power er et reelt alternativ til kemiske produkter i indkørsler, gårdhaver, blomsterbede og urtehaver.
Rivens afløser
Græsklipning er nok ikke et værste arbejde, der findes. Men at rive græsset sammen bagefter kan være træls, med mindre man har en græsopsamler. Og netop en Sweep-it græsopsamler er gevinsten i den næste udgave af Fritidsmarkedets nyhedsbrevs-konkurrence.
Med en Sweep-it græsopsamler kører man blot hen over plænen og samler både græs og blade sammen.
Sweep-it er manuel og giver således brugeren motion. Den kan i øvrigt også køre på fliser og grus.
Opsamleren er udstyret med to smalle koste og fungerer modsat en fejemaskine, hvilket vil sige, at kostene kaster blade og græs bagud i en kurv, som nemt kan løftes af og tømmes. Kostene kan desuden justeres i højden mellem 0 og 10 centimeter, alt efter om underlaget er græs eller mere plant, som for ekesempel fliser eller grus.
Maskinen har en arbejdsbredde på 52 centimeter og et volumen på 125 liter. Hjulstørrelsen er 25 centimeter og maskinen har en vægt på fem kg.
Denne miljøvenlige og CO2-neutrale græsopsamler har en værdi af 550 kroner inklusiv moms og er sponsoreret af PrimusDanmark.
Du kan deltage i konkurrencen ved at tilmelde dig til Fritidsmarkedets nyhedsbrev.