Landsskuet er kendt for at have rigtig mange hesteracer repræsenteret, som bliver mønstret og bedømt, ligesom mange deltager i det store gallashow fredag og lørdag.
Under overskriften Heste for Alle har Landsskuet de seneste år sat endnu større fokus på hestene med en helt ny ridebane med hesteaktiviteter og underholdning samt omkransende stande med tilbud til hestefolket. Området Heste for Alle placeres i år omkring en ny bane, tæt på hestestaldene.
Med spring- og dressur-konkurrencer, parelli show & clinic og voltigeringsopvisning er det blevet en succes.
Dressurkonkurrence
Udstillede heste og showheste har mulighed for at starte i en dressurklasse fredag morgen. Klassen afvikles som en LC3, hvor både ponyer og heste følger programmet for bane A. Der er ikke aldersbegrænsning for ryttere på ponyer, men ekvipagen skal være i harmoni mht. størrelse.
Der er mulighed for at aflevere en speakerseddel sammen med tilmeldingen, som skal ske i Landsskuets sekretariat inden kl. 17 for udstillede heste. Der er plads til 15 ekvipager i klassen, og hvis der er flere ledige pladser kan showheste tilmeldes torsdag mellem kl. 17 og 18.
Springkonkurrence
Udstillede heste og showheste har mulighed for at starte i en springklasse fredag middag. Klassen afvikles i LC-højde for hver ponykategori og for hest og uden faste afstande. Der er ikke aldersbegrænsning for ryttere på ponyer, men ekvipagen skal være i harmoni mht. størrelse.