Hundredvis af rævehvalpe, hjortekid og kaninunger er hidtil blevet efterladt til den sikre sultedød hvert år. Det kan ske fordi, det er lovligt at skyde moderdyrene i yngletiden, idet de vilde dyr opfattes som skadevoldere. Efter pres fra Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse har miljøminister Kirsten Brosbøl delvist strammet lovgivningen, men lagt fra nok, mener de to foreninger.
Miljøministeren udsendte tidligere på året en revideret bekendtgørelse om skadevoldende vildt. Bekendtgørelsen indebærer, at det fortsat i et vist omfang vil være muligt at regulere moderdyr i yngletiden blandt pattedyr. Det sker, selvom Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse havde foreslået ministeren at stramme bestemmelserne således, at man fremover i alle tilfælde skal have en forudgående tilladelse af Naturstyrelsen, på samme måde som det gælder for fuglene.
- Vi er kede af, at det ikke i denne omgang lykkes at få strammet bekendtgørelsen tilstrækkeligt op. Vores holdning er, at det ikke skal være den enkelte landmand, skovejer eller husejer, som helt på egen hånd afgør om der er så væsentlige skader, at man kan regulere dyr i yngletiden. Det medfører jo, at ungerne vil dø af sult og tørst, siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.
Stilles ringere end fugle
Dyrenenes Beskyttelse finder det uacceptabelt, at pattedyr fortsat stilles ringere end fugle i forbindelse med regulering af skadevoldende vildt i den nye bekendtgørelse.
- Det er uacceptabelt, at man fortsat må aflive moderdyr, så man overlader ynglen til en pinefuld død af sult og tørst, siger kommunikationschef i Dyrenes Beskyttelse, Tina Engberg.
I dag findes allerede stærkere regler for fuglene, og Dyreetisk Råd har fremsat en række anbefalinger om opstramninger også for pattedyrene. Der er med bekendtgørelsen dog sket en opstramning for så vidt angår reguleringsmulighederne for ræv, der hidtil nærmest har været fredløs. Her skal der nu søges om tilladelse fra Naturstyrelsen om regulering.
- Selvom vores mål er at alle pattedyrene bliver omfattet af krav om, at Naturstyrelsen skal give lov til regulering i yngletiden, er det et stort skridt i den rigtige retning, at ræven ikke længere er helt fredløs. Men vi mener fortsat, at det er forkert, at det er den enkelte som kan beslutte, om pattedyr skal reguleres i yngletiden. Derfor vil vi tage det op næste gang bekendtgørelsen skal revideres I 2017. Indtil da er vi tilfredse med at konstatere, at ministeren nu indskærper at forudsætningerne for at foretage regulering er, at alle alternativer først skal have været forsøgt. Det forventer vi så ministeren fører tilsyn med sker, siger Ella Maria Bisschop-Larsen.
Det er blandt andet hare, ilder, husmår, rådyr og krondyr som fortsat i henhold til bekendtgørelsens kapitel 2 vil kunne reguleres uden forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.
