Abonnementsartikel

Plantorama har fået en ny serie transportbure fra Schweiz, 4Pets Proline, til transport af hunde.

Transportburene har en kraftig ramme bestående af 30 millimeters aluminiumsrør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammen med en effektiv fastgørelse med velcrobånd og remme står hund og bur fast og sikkert i bilen. Hunden vil derfor være tryg i det daglige og være effektivt beskyttet ved et biluheld.

Ifølge Plantorama er 4Pets Proline som det eneste transportbur på markedet kollisionstestet og godkendt af tyske TÜV.

Transportburet har glasfiberforstærkede hjørner og vandfaste sider, mens bunden er med skridsikker, rengøringsvenlig specialbelægning.

Låsen er ergonomisk og nem at åbne og lukke, og der er god luftcirkulation i buret. Alle materialer er vedligeholdelsesfrie.

Plantorama har flere forskellige typer og størrelser med en bredde på 50-90 centimeter, dybde på 50-80 centimeter og omkring 50 centimeter i højden.