I Thy er der masser af vindmøller, og ved Østerild plantage har der endda været ballade om et testcenter for vindmøller. Men balladen har lagt sig, og kun få kilometer fra det omdiskuterede testcenter bor Henrik Ringgaard, der ud over at være skolelærer og fritidslandmand også er ivrig tilhænger af alternativ energi - og den stolte ejer af en vindmølle.
Han blev i midten af 1980'erne grebet af den vindmøllefeber, der susede over det ganske land, og som så mange andre dannede han sammen med en håndfuld naboer et vindmøllelaug.
Lauget købte den største Vestas-mølle, der fandtes på markedet dengang - hele 75 kW kunne den yde, hvilket jo ikke er ret meget efter nutidens standard.
Møllen blev efter 25 års tro tjeneste pillet ned, men vindenergien beholdt sit tag i Henrik Ringgaard, der bor i Skovsted lidt nord for Thisted.
- Jeg har altid interesseret mig for alternativ energi og har fulgt udviklingen af vindmøllerne, men de er blevet for store til investering for en enkelt mand.
Så da regeringen i maj 2013 indførte et tilskud på 2,50 kroner pr. kW til ejere af vindmøller på under 10 kW og 1,50 kroner for vindmøller mellem 10kW og 25 kW, de såkaldte husstandsvindmøller, gik Henrik Ringgaard i gang med at finde en passende mølle.
Små vindstyrker
Valget faldt på en Gaia-Wind 133 på 10 kW fra Viborg-virksomheden Cirkelenergi, men først efter at Henrik Ringgaard havde haft et firma til at beregne, hvad vindmøllen ville kunne producere på hans egen matrikel.
- En brochure lover meget godt, men det er rart at sikre sig, at de lovede resultater nu også kan holde. Og det har vist sig, at det gør de faktisk, siger Henrik Ringgaard.
- Min Gaia er en lavvinds-vindmølle, som giver god effekt ved små vindstyrker, og det passer fint her i det bakkede område, hvor jeg bor, fortæller han og tilføjer, at de større møller på 25 kW er mere velegnede til kystnære områder, hvor blæsten er kraftigere.
- En anden god egenskab ved Gaia-møllen er det bestrøgne areal. Selvom vingen kun er 13 meter, så giver den faktisk et bestrøget areal på størrelse med et parcelhus på 133 kvadratmeter. Det er forklaringen på, at møllen giver så forholdsvis stor effekt ved mindre vindstyrker, siger han og viser Fritidsmarkedets udsendte medarbejder den øjeblikkelige effekt: 2,7 kW ved en vindstyrke på 3,3 meter pr. sekund - altså en let brise.
- Ved fem sekundmeter laver den hele seks kW, og den vindstyrke er nok mere normal her. Sammenlagt har møllen i juni og juli produceret 3.400 kW, men man skal også huske på, at møllen kun har været i drift i sommermånederne, hvor vinden ikke er så kraftig som resten af året, så resultatet kan blive en del bedre, forklarer Henrik Ringgaard.
Han peger derefter på nacellen - den strømlinede kasse, hvor motor og gearkasse sidder - og forklarer, at møllen er en såkaldt bagløber, hvor vinden først passerer nacellen, inden den rammer vingen.
- Nacellen fungerer dermed som en vejrhane, der uden indviklet teknik krøjer møllen efter vinden, siger han og uddyber:
- Ved den anden type af vindmøller, forløberne, rammer vinden vingen først, og derfor skal der mere teknik til for at krøje møllen.
Minimal støj
Vindmøllen fra Gaia har et konstant omdrejningstal på 56 omdrejninger pr. minut, og støjen fra den langsomt roterende mølle er minimal. Og Henrik Ringgaard pointerer, at lydniveauet også ved højere vindhastigheder på ingen måde er generende.
- Ingen af naboerne har så meget som nævnt vindmøllen - heller ikke, mens projektet var i nabohøring, siger han.
Nabohøringen var en del af byggetilladelsen, som Thisted Kommune stod for, og Henrik Ringgaard synes, at sagsbehandlingen gik let og problemfrit.
- Det tog vel maksimalt et par måneder, inden byggetilladelsen forelå, og fundamentet blev støbt i påsken 2014. Efter at det var tørret, kom der en blokvogn med mølle, mølletårn og to mand. Det tog dem kun fem timer at rejse møllen og få den driftsklar, fortæller han.
Møllen har en forventet levetid på mindst 20 år. Der er fem års fuld driftsgaranti, mens et enkelt årligt serviceeftersyn er påkrævet.
- Såvel som at alt andet er forsikret, så har jeg selvfølgeligt også forsikret møllen, tilføjer han.
Hele projektet beløber sig ifølge Henrik Ringgaard til godt 400.000 kroner plus moms, og med en anslået tilbagebetalingstid på seks år, synes han, at det er en fornuftig investering.
- Vi er tre personer i husstanden og bruger 7-8.000 kW om året. Møllen forventes årligt at producere 38.000 kW. På udgiftssiden budgetterer jeg med cirka 3.000 kroner til det årlige eftersyn, men har foreløbig ikke haft nogen driftsforstyrrelser, forklarer Henrik Ringgaard. Han har tidligere haft grise på ejendommen, men driver nu kun planteavl på bedriftens 20 hektar.
En ting er økonomi, noget andet er den glæde, som Henrik Ringgaard føler ved at producere sin egen strøm.
- Jeg er glad for at kunne sidde i solen og kigge på møllen og vide, at den laver strøm til os.
