Abonnementsartikel

Foreningen Danish Lamb & Sheep Exchange har i foreningens første tre måneder omsat for cirka 1,5 millioner kroner fordelt på 1.856 lam, 72 får og 529 kg uld. Lammene er solgt til priser mellem 15,50 kroner og 18 kroner pr. kg levende vægt, alt efter kvalitet og mængde, afhentet på gården. Fårene er solgt til mellem 300 og 400 kroner pr. stk. ligeledes afhentet på gården.

- Bestyrelsen for Danish Lamb & Sheep Exchange er meget tilfreds med denne omsætning i en svær opstartsfase samt i den periode, hvor der traditionelt set er færrest lam på markedet, siger bestyrelsesmedlem Jørgen Blazejewicz fra Danish Lamb & Sheep Exchange i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Muligheder for eksport

Foreningen, der har 22 medlemmer, forventer, at omsætningen kan øges betragteligt i efteråret 2014. Bestyrelsen har særlig fokus på at finde flere og nye samarbejdspartnere i Danmark samt muligheder for eksport. Der arbejdes blandt andet på en fælles afsætning af uld, hvor priserne i landene omkring os er betragteligt højere end i Danmark.

Foreningen holder informationsmøde for kommende leverandører/medlemmer den 9. september klokken 19 på Center Alle 6, 4683 Rønnede.

Den første, ordinære generalforsamling holdes lørdag den 20. september, kl. 14, på Nollund 139, 7200 Grindsted. Generalforsamlingen er sammenfaldende med individafprøvningens besøgsdag.

Alle interesserede er velkomne til begge arrangementer.

Se mere på www.danishsheep.dk.