At sammenligne en hest med en firehjulstrækker forekommer måske lidt komisk, men det virker helt seriøst, når ordene kommer fra Teia Melvej Stennevad, der så at sige er vokset op blandt islandske heste.
- Hvis man vil sammenligne en islandsk hest med andre heste, så vil jeg sige, at islænderen er som en firehjulstrækker vil være i bilernes verden. Den har flere unikke gangarter og er rigtig god i terrænet, forklarer den 32-årige ejer af to islandske heste. Og terræn er der masser af ude i de skønne Dollerup bakker ved Viborg, hvor hendes to heste går på farens fritidslandbrug.
- Jeg har vel højest været et par måneder gammel, da jeg første gang sad foran min far på en islænder, så det ligger vel nærmest i mit DNA at have islandske heste, siger Teia Melvej Stennevad. Hun var 10 år, da hun fik sin egen hest, som hun dog skulle deles med sin lillesøster.
Mildt væsen
Generelt oplever Teia Melvej Stennevad, at den islandske hest har et behageligt og mildt væsen, selv om der i lighed med andre hesteracer også kan findes mere nervøse dyr.
- Man føler sig tryg ved islænderen, og den er nem at håndtere - også når den skal ind og ud af stalden, siger hun.
Hun sætter stor pris på islænderens særlige gangart tølt, som er et slags ekstra gear, der gør lange ture til en afslappet affære.
- Man kan ride i timevis uden at blive træt i ryg eller ben, fordi man sidder stille på hesten og ikke skal svaje med ryggen eller bruge benene.
Selv om islænderen også kan bruges som konkurrencehest, er Teia Melvej Stennevad mest til lange ture og hygge med andre ryttere.
- Jeg rider gerne fire-fem timer uden at blive træt. Det er en ideel hest til de lange ture, forklarer hun.
En lille hest
Teia Melvej Stennevad vurderer, at islænderens popularitet også kan tilskrives, at den er lille og ikke dermed virker så skræmmende som en stor hest. Faktisk er den ikke større end en pony, omkring 140 centimeter i stang, men islænderen er altså alligevel en hest.
Som en af de få hesteracer kan den islandske hest gå ude hele året. Dog kræver lovgivningen blandt andet, at der skal være læ og et tørt sted som for eksempel under et grantræ.
Nøjsomt dyr
Den islandske hest er kendt for at være et nøjsomt dyr, men derfor skal man alligevel være påpasselig med dens foder.
- Den skal jo ikke sulte, men have et sundt lag fedt på kroppen. Mine heste får tilskud af både vitaminer og mineraler, fortæller Teia Melvej Stennevad.
Selv om hun bor i Viborg by, har hun som flere andre af byens hesteglade borgere sine dyr gående i det bakkede og smukke terræn i Dollerup lidt syd for domkirkebyen.
Der er nemlig mange flere heste, end den lille landsbys beskedne indbyggertal berettiger til.
Men flere af byens beboere og deres efterkommere har en forkærlighed for den lille hesterace, som har vundet så stor udbredelse i Danmark, at Dansk Islandshesteforening er tæt på Dansk Varmblod i medlemstal og antal dyr.
Islandske navne
DIH har lokalforeninger rundt om landet, og Teia Melvej Stennevad er formand for den lokale forening Nökkvi, hvilket er islandsk og står for jætternes stenbåd i den nordiske mytologi. Islandsk er i øvrigt et vigtigt element for hesteejerne, idet alle islandske heste skal have islandske navne.
- Vi har 236 medlemmer, men de kommer ikke kun fra lokalområdet. Vi har primært medlemmer fra både Skive og Viborg, men har også medlemmer i både Randers, Holstebro og Herning, uddyber hun.
Foreningens yngste medlem er tre år, mens den ældste har passeret de 80 år, og Nökkvi arrangerer konkurrencer som ringridning, orientering og hubertusjagt, fortæller hun og tilføjer:
- Men vi mødes da tit bare på hesteryg til hygge og måske en kold øl.
