- Udkanten er nødt til at melde sig ind i kampen om den offentlige mening, kaste offerrollen af sig og vise, at det gode liv kan udfoldes på mangfoldige måder netop i udkanten.
Det mener professor emeritus Viggo Mortensen og nævner talrige eksempler på, hvordan folk og kommuner i landdistrikterne med succes skaber liv på landet.
Han indkalder derfor alle, der er interesserede i udkantsproblematikken og vil gøre noget ved det, til et møde på Ærø under overskriften "Oprør fra udkanten - Mulighedernes land 2.0".
Her vil man kunne møde nogle af Danmarks skarpeste samfundsdebattører på dette felt - Lise Lyck, Bent Falbert, Michael Bøss og Henrik Dahl.
Konferencen finder sted lørdag den 27. september 2014 på Ærø Friskole, Vestergade 52, Ærøskøbing.
Bag initiativet står Finn Slumstrup, tidligere kanalchef i DR, forfatter og foredragsholder, samt Viggo Mortensen, tidligere professor ved Aarhus Universitet. Initiativet udvikles i samarbejde med Ærø Folkeuniversitet og Ærø Turist- og erhvervsforening.
Læs mere om konferencen her.
Viggo Mortensen har også sammen Finn Slumstrup skrevet en kronik i Jyllands-Posten om emnet udkantsdanmark.