Abonnementsartikel

Hvis bilfabrikkerne ikke anede, hvilket brændstof deres biler skulle køre på, ville der sikkert lyde et ramaskrig fra hele autobranchen. Men sådan er virkeligheden for kedelproducenterne, for der stilles ingen krav til kategorisering af det biobrændsel, som kedlerne fyres med. Det siger kedelfabrikant Esben Pedersen, Twinheat, og efterlyser dermed en slags mærkning af biobrændslet, så kedlen kan konstrueres til det brændsel, som der skal fyres med.

- Vi aner jo ikke, hvad kunderne fyrer med, og hvis de for eksempler klager over slagger eller andet, som ikke skyldes kedlen, men det brændsel, de fyrer med, står vi fabrikanter med et problem, som egentlig ikke er vores.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor mener han, at en kategorisering af brændslet ville være på sin plads.

- Ved at indføre en skala kunne man kategorisere forskellige typer af brændsel. For eksempel kunne træpiller gradueres, så de bedste fra møbelfabrikkerne får den højeste karakter, mens de ringeste fra savværker og lignende får en lavere karakter, siger Esben Pedersen og tilføjer, at det også er i kundernes interesse, at de ved, hvad det brændsel, de køber, indeholder.

- Med en virkningsgrad på over 90 procent er dagens kedler til biobrændsel højt udviklede. Men den høje virkningsgrad opnås kun, hvis man bruger et førsteklasses brændsel. Mon ikke der i den virkelige verden bliver fyret med meget andet end det bedste brændsel, spørger Twinheatdirektøren og fortsætter:

- Det er jo ikke til at se, hvor meget vandindhold, sand eller andet, der er i de træpiller, man får med hjem. Hvis der for eksempel er meget sand i brændslet, kan anlæggene blive sodet og beskidte, hvilket kan medføre, at der dannes slagger med dårlig forbrænding til følge. Og så falder virkningsgraden, siger han og tilføjer, at der importeres mange træpiller fra især Østeuropa uden nogen form for dokumentation af træpillernes kvalitet.

- Specielt smeltetemperatur på asken samt smuldandelen i træpiller er kritiske parametre i nogle af de anlæg, der markedsføres i landet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er jo pudsigt, at selve kedlen skal godkendes efter en særlig norm, men at der ingen normtal gælder for brændslet, siger kedelfabrikanten.

Frivillig afprøvning

Men brændselsleverandører kan få afprøvet deres træpiller i Biomasselaboratoriet på Teknologisk Institut. Dog findes der i øjeblikket kun to leverandører på oversigten over brændselsanalyser på Teknologisk Instituts hjemmeside.

Centerchef ved Teknologisk Institut, Peter Daugbjerg Jensen, forklarer, at der har været et svingende antal leverandører, der gennem de 10-12 år, hvor afprøvningen har fundet sted, som frivilligt har valgt at bruge Biomasselaboratoriet.

- Jeg er enig med den problematik, som Esben Pedersen belyser, men der findes ingen krav om, at forhandlere skal kunne dokumentere kvaliteten af det brændsel, de sælger. Der er etableret en fælles europæisk standard for biobrændslets kvalitet, siger han og forklarer, at forskellige testparametre som eksempelvis vand- og askeindhold, askesmeltetemperatur, råvare bliver anvendt til at kategorisere træpiller i tre klasser, henholdsvis A1, A2 og B, og dette system anvendes blandt andet af ENplus.

ENplus er et kvalitetsstempel, som hører under den europæiske biomassesammenslutning AEBIOM.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Typegodkendelse

Teknologisk Institut foretager også typeprøvning af kedler, og Twinheat bruger ifølge Esben Pedersen mange penge for at få kedlerne testet.

Når kedlerne er testet, kan de komme på listen over typegodkendte fyringsanlæg på Teknologisk Instituts hjemmeside.

- Det er frivilligt, om producenterne vil bruge de cirka 4.000 kroner, som det koster at få biobrændselsanlæg opført på listen. Man kan så diskutere, hvor seriøs en kedelfabrikant er, hvis han ikke vil bruge det forholdsvis lille beløb på sit produkt, siger han og tilføjer:

- Forbrugerne kan gå ind på hjemmesiden www.teknologisk.dk/911 og se testresultaterne, men man skal være opmærksom på, at det kun er den testede kedeltype, hvor tallene gælder, forklarer han og siger, at nogle kedelfabrikanter bruger testen som markedsføring af alle deres biobrændselsanlæg uanset, at det kun er et enkelt, der er blevet testet.

Plettet image

Direktør Esben Pedersen er på branchens vegne skuffet over, at forbrugerne på denne måde kan blive vildledt og at branchens image bliver plettet, idet ikke alle kedelfabrikanter lader alle deres produkter teste, som loven foreskriver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden ting, som forbrugeren skal være opmærksom på, er kedlens attest.

- Hvis oplysningerne på attesten ikke stemmer overens med kedlens typeskilt eller hvis certifikatet mangler, risikerer man at få forbud mod drift af fyret. Derfor kan det blive meget dyrt for den forbruger, der køber et biobrændselsanlæg uden den korrekte dokumentation, forklarer han.

Skorstensfejer som kontrollør

Det er skorstensfejeren, der står for godkendelsen af biobrændselsanlægget ude hos slutbrugeren, men det er ikke altid lige nemt at være kontrollør.

Skorstensfejermester Kim Laue Christensen, formand for Fagteknisk Udvalg i Skorstensfejerlauget, skriver i bladet Skorstensfejeren, at det ganske vist er skorstensfejeren, der skal underskrive prøvningsattesterne, men:

"At underskrive prøvningsattesterne betyder jo ikke, at vi samtidigt skal gå ned i alle detaljer om attesternes ægthed?"

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder ifølge Twinheats direktør, at der kan fuskes med attester.

- Man kan for eksempel bare hente en tilfældig attest på internettet og klæbe den op på fyret. Måske opdager skorstensfejeren ikke, at attesten ikke passer sammen fyret. Og dertil kommer, at når nogle kommuner slet ikke fører kontrol med området, bliver det hele lidt af en gråzone, fastslår Esben Pedersen og tilføjer, at Twinheat ikke lægger sine attester ud på internettet, men tværtimod kun udleverer en attest, når kunden ringer og oplyser navn samt serienummeret på kedlen.

Forkerte hændelser

Skorstensfejermester Kim Laue Christensen skriver endvidere, at han ikke tror, at Miljøstyrelsen har de nødvendige ressourcer til at følge op på "åbenlyst forkerte hændelser".

Det undrer Esben Pedersen, som ligeledes er forundret over, at man finder importører og forhandlere af biobrændselskedler, der ikke overholder de danske regler på området.

- Der er ikke noget at sige til, at forbrugerne er drønforvirrede på dette område, konkluderer han.