Abonnementsartikel

Det særlige for kedler fra maskinfabrikken Reka ved Aars er de såkaldte skubberistkedler, som kan klare vanskeligt brændsel.

Maskinfabrikken har udlånt en af sine kedler til en række fyringsforsøg med energiafgrøder hos Teknologisk Institut i Århus. Som brændsel under testen anvendte man piller af halm og kerner fra rug, piller af halm og kerner fra triticale, piller af elefantgræs, piller af ærteskaller, snittet elefantgræs, snittet pil, kerner af triticale samt kerner af raps.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt instituttets konklusioner i rapporten "Alternative biobrændslers anvendelighed i små fyringsanlæg fra 20 til 250 kW" var, at kedler med en bevægelig rist i bunden - som hos Reka - kan brænde flere typer brændsler end kedler med fast bund eller kedler, hvor forbrændingen foregår i et rør.

Kedler til biobrændsel

Rekas kedler og fyringsanlæg er opbygget efter et modulsystem, så kunden kan få lige netop det anlæg, som passer til behovet. Virksomheden producerer håndfyrede anlæg fra 22 til 250 kW til halm og træ - og automatiske anlæg fra 10 til 6.500 kW til blandt andet halm, træflis, spåner, savsmuld, piller og korn.

Specialkedlerne klarer biobrændsel som poppel og pil med fugtindhold mellem 30 og 50 procent. Altså løsninger til både "nemme" og mere vanskelige former for brændsel.

- Det er alt sammen dansk produceret. Og noget af det særlige for Reka er blandt andet vores skubberistkedler, som kan klare vanskeligt brændsel uden problemer, siger Christian C. Larsen og kommer ind på en særlig teknologi, som han udtænkte, og har anvendt siden 1980 - men som han aldrig har fået taget patent på.

Han forklarer, at den særlige forbrændingsteknologi går ud på, at man anvender "primær-sekundær-tertiær luft", det vil sige, at der via en såkaldt trapperist føres luft både under og over risten samt hen over brændslet, så man får en optimal forbrænding - og mindre aske.jf