Abonnementsartikel

Det er vigtigt at holde drivhuset mest mulig fri for dug om natten, da våde planter på denne årstid hurtigt giver grobund for råd- og skimmelangreb.

Rådet fra Havenyt lyder, at man først og fremmest skal udlufte i drivhuset om natten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor mange vinduer, der skal stå åbne, er forskelligt fra drivhus til drivhus. Det afhænger bland andet af, hvor drivhuset er placeret. I meget lukkede haver kan det være nødvendigt også at have døren stående på vid gab.

Lave temperaturer

Hvis der er udsigt til meget lave temperaturer, er det selvfølgelig bedre at lukke dør og vinduer for natten, men det er meget vigtigt hurtigt at få åbnet om dagen og få al fugt ud, da planterne ellers får angreb af gråskimmel.

Hvis der skal vandes, skal det ske om morgenen på solrige dage, så jordenoverfladen kan nå at tørre inden aften. På det her tidspunkt er det en god idé at tynde ud i bladmassen på både tomat- og agurkplanterne. Fjern angrebne blade og de nederste, store, gamle blade. Det øger luftcirkulationen.

Havenyt.dk ejes og drives af Landsforeningen Praktisk Økologi, og ideen bag sitet er, at inspirere flere haveejere til at dyrke mere have på en mere miljøvenlig måde. jf