Abonnementsartikel

Linddana præsenterer fremtidens mobile flishuggere på årets Agromek den 25-28 november. Den nye 200-serie af mobile TP flishuggere sætter ifølge Linddana nye standarder for effektivitet, brændstofforbrug og vedligeholdelse på det professionelle marked.

En af de afgørende nyheder er, at den nye TP 200 mobil-serie deler avanceret teknologi og features med de helt store TP-maskiner, der er designet til intensiv biomasseproduktion. For eksempel det nye kontrolpanel TP Navigator, der gør det muligt at betjene, overvåge og styre alle flishuggerens funktioner, heriblandt motor, rotorskive og indføringsvalser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny og renere motor

De nye mobile flishuggere i TP 200-serien er udstyret med en Kohler/Lombardini dieselmotor med turbolader og common rail-teknologi, der reducerer brændstofforbruget og mindsker udledningen af både NOx og dieselpartikler i overensstemmelse med de nyeste miljøkrav.

Disse nye motorer er endvidere udstyret med en vedligeholdelsesfri katalysator i stedet for dieselpartikelfilteret, der kræver løbende rensning.

Ligesom andre af de nyere TP modeller er TP 200 serien produceret i højstyrkestål, hvilket giver en ekstremt stabil konstruktion. Modellerne leveres ligeledes med Linddanas TP Twindisc rotor, der er opbygget som en stærk sandwich-konstruktion. Rotoren er desuden udformet i overensstemmelse med TP Opticut princippet, hvilket vil sige et todelt og forskudt knivsystem, der giver færre vibrationer, en jævnere belastning af maskinen og et lavere brændstofforbrug.