Tina og Jørgen Jensen fra Vadum i Nordjylland kører gerne med deres tre jyske heste i fritiden. Nu kan ægteparret også køre efter mørkets frembrud, idet parret har tilmeldt sig Fritidsmarkedets nyhedsbrev og nu har vundet et sæt arbejdslygter fra PrimusDanmark.
- Det er da en god nyhed, og når lygterne kører på batteri, sætter vi bare et batteri på hestevognen, siger Tina Jensen.
Gevinsten er sponsoreret af PrimusDanmark og består af fire arbejdslamper, der kan bruge både 12 og 24 volt.
Vind et skilt i dansk design
Et synligt husnummer er ikke kun lovpligtigt, men kan også redde liv i en nødsituation og sikre, at hjælpen når hurtigt frem, specielt hvis huset ligger lidt væk fra vejen. Husnumret skal også kunne ses i mørke og bør reflektere lys fra en bil eller projektør.
Et tydeligt nummerskilt i dansk design er præmien i den nye udgave af Fritidsmarkedets nyhedsbrevs-konkurrence. Skiltet måler 250 x 175 millimeter og kombinerer de funktionelle krav med et enkelt design, udført i kraftig vejrbestandigt aluminium.
Sammen med vejskiltet følger en bestillingsseddel til reflekterende klistermærker med det aktuelle husnummer, så modtageren kan få de ønskede klistermærker gratis. Vejskiltet er sponsoreret af Trolla og har en vejledende udsalgspris på 895 kroner inklusiv moms. Du kan deltage i konkurrencen ved at tilmelde dig til at modtage Fritidsmarkedets nyhedsbrev.