Der er gennem de senere år plantet rigtig mange læhegn og remiser i det åbne land. Det forholder sig med læhegn og remiser som med skov: De udvikler sig hele tiden og skal passes med udtynding.
Når først plantningen er etableret og ser pæn ud, er der en tendens til, at den får lov til at passe sig selv. Hvis rettidig udtynding ikke passes, vil den gradvist vokse ud af den funktion, den er tiltænkt. Hvad enten det er læ eller gavn for vildt, der er formålet.
Samfundet efterspørger biomasse. Ikke mindst for at nedsætte CO2-udledningen, men selvfølgelig også fordi det er en økonomisk ressource, som ellers ville gå tabt. Det være sig såvel halm som træflis.
Det kan virke uoverskueligt for ejeren at få gennemført en udtynding, og der er tale om store arealer, når alt på en ejendom lægges sammen.
Her er der hjælp at hente, og arealerne indeholder ofte en skjult reserve, som man ikke umiddelbart kan få øje på.
Moderne teknik og vigtig erfaring i flisproduktion er løsningen på problemet. Herved kan de vigtige plejetiltag kombineres med afsætning af bioenergi.
Bedre rentabilitet
Det er som nævnt hovedsageligt flis, der produceres ved udtynding eller skovning af læhegn og remisser. Hvis mængde, træstørrelse og kvalitet er god nok, kan der også laves effekter som brænde, spånpladetræ, emballagetræ og tømmer.
Disse effekter er væsentligt bedre afregnet end flisen og kan derfor gøre rentabiliteten i projektet bedre. Flis er et lavværdiprodukt, som produceres med højteknologiske og dyre maskiner.
Valg af den korrekte teknik.
Fældningen kan foretages på forskellige måder: Manuel skovning med motorsav, skovning med skovningsmaskine og forskellige maskinelle løsninger til flisfældning. I langt de fleste læhegns- og remiseprojekter vil det være den manuelle fældning og "fældeudkørsel", der er relevante.
"Fældeudkøreren" som ses på billedet, er en udkørselsmaskine, der kan fælde træerne, lægge dem op på ladet og køre dem ud i en stak ved kørefast vej. Særligt ved udtynding, hvor træerne står tæt og er filtret ind i hinanden, er denne metode god, fordi træerne kan fældes og trækkes ud i samme arbejdsgang.
Flishugningen kan udføres inde i terrænet eller den kan foretages ude ved kørefast vej. Ved læhegn og remiser vil det for det meste være at foretrække at fjerne træerne fra markarealer med det samme. Så kan stakken stå og tørre og hugges til flis, når varmeværket mangler flisen.
Styning af hegn
Især i de enkeltrækkede hegn kan det være relevant at styne hegnet, for at bevare et hegn der er tæt i bunden. Et hegn med høje træer som f.eks. sitkagran, kan med fordel stynes ned med "fældeudkøreren", som kan skære træet af i den ønskede højde og køre toppen af træet ud i en stak.
Mindre hegn som f.eks. tjørnehegn kan ofte stynes ned med en hegnsklipper, som samtidigt kan klippe hegnet på siderne.
Det optimale tidspunkt for udtynding af læhegn og remisser er og bliver, når der er stubmark lige efter høst. Desværre er perioden mellem høst og pløjning ofte meget kort, og det kan være svært at nå rundt til alle i denne periode. Alternativt kan der tyndes lige efter såning hvis vejret er godt tørt, og nogle steder kan vi køre uden at skade afgrøden, hvis vi kører i en frostperiode.
Arter vil gå tabt
Læhegn og remiser er typisk designet og plantet, efter at ammetræer (f.eks. rødel og poppel) er blevet fjernet, når de har fuldført deres mission - nemlig at få bestandstræerne (f.eks. eg og ahorn) godt ind i voksenlivet.
Sker det ikke, vil disse arter, som skal danne stammen i hegnet og remisen de næste mange år, gå tabt. Desuden vil den manglende udtynding betyde, at de mange buskarter, der findes i beplantningerne, ikke får en chance for at udvikle sig. Herved bliver plantningerne åbne i bunden og så forringes såvel lævirkning som dække for vildt.
Tidspunktet for, hvornår man skal påbegynde tynding af læhegn afhænger af, hvor vækstkraftige træerne er. Ofte er det en god ide at tynde et læhegn igennem, når det er cirka 8 - 10 år gammelt og fjerne arter som poppel og rødel.
Efterfølgende kan man vente længere og længere tid mellem udtyndingerne, efterhånden som det er langsomt groende træer og buske der står tilbage.
Økonomien i udtynding af læhegn og remiser varierer drastisk og er afhængig af størrelsen på træerne, mængden af flis, træarten og hvor langt, der skal køres med flisen til kørefast vej.
En anden helt afgørende faktor er flisens vandindhold, og det er her økonomien virkelig kan påvirkes. Optimal tørring af flistræet er helt afgørende.
Tilskud til rydning
Hvis læhegnet er i så dårlig stand, at det skal ryddes, og der skal plantes et nyt samme sted, kan man modtage op til 60 procents tilskud til rydning og fjernelse af rødder og stubbe, hvis der plantes nye læhegn med tilskud fra læplantningsordningen. Skovdyrkerforeningen udstiller på Agromek 2014, hvor man få mere at vide om blandt andet læplantningsordningen. Læs mere på www.skovdyrkerne.dk.
