Abonnementsartikel

Det er ikke tilfældigt, at Stihls nye MS 661 C-M kædesav er blevet valgt som officiel sportssav i den globale Stihl Timbersport-konkurrence, hvor de bedste professionelle skovfolk konkurrerer mod hinanden. Saven er verdens letteste i sin motorklasse, og den 91 kubikcentimeter store 2MIX benzinmotor sikrer sammen med den elektroniske styring rigelig kraft og konstant ydelse.

- Vi snakker her om en kædesav, der er beregnet til hårdt professionelt arbejde i skoven og til at klare fældning af de største parktræer. MS 661 C-M kan udrustes med et sværd på hele 71 centimeter, så der kan skæres et ordentligt forhug og saven kan nå mere end halvvejs gennem stammer med en omkreds på op til 4,4 meter. Tykkere træer fældes der ikke mange af i Danmark, siger René Gjølander, der er produktspecialist hos Stihl.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Elektronisk motorstyring

Den store kædesav er udrustet med det fuldautomatiske M-Tronic motorstyring, der sikrer, at saven hele tiden arbejder optimalt i forhold til omgivelser og belastning.

- Hvis en kædesav skal køre helt perfekt med størst mulig effekt og mindst muligt brændstofforbrug, skal man justere karburatoren, så benzin/luft blandingen passer til arbejdsopgaven og omgivelserne. Men det er nok de færreste brugere, der får det gjort hver gang. Derfor har vi udrustet de professionelle save med elektronisk styring, fortæller René Gjølander.

M-Tronic foretager justeringerne langt hurtigere og mere effektivt, end brugeren kan gøre manuelt. Elektronikken holder ikke kun øje med, hvor meget saven belastes under arbejdet, men også med en række faktorer som for eksempel motorens temperatur og det omgivende lufttryk. Informationerne bearbejdes løbende og bruges af elektronikken til at styre brændstoftilførsel og tændingstidspunkt, så kædesaven hele tiden arbejder optimalt.

- M-Tronic husker også indstillingerne fra sidste gang, man brugte saven. Så fortsætter man arbejdet under de samme betingelser dagen efter, arbejder saven helt perfekt allerede fra første sekund, lover René Gjølander.

Nyt anti-vibrationssystem

Stihl har udviklet et helt nyt anti-vibrationssystem. Det er sket ud fra en erkendelse af, at vibrationer ikke kun giver et dårligt arbejdsmiljø med øget belastning af brugeren under arbejdet, men også sænker effektiviteten under arbejdet. En rolig, vibrationsfri kædeføring giver et mere præcist og hurtigere snit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MS 661 C-M fås med elektrisk opvarmning af grebsbøjlen. Save med opvarmet greb får tilføjet et W efter modelbetegnelsen og vejer 100 gram mere.jf