Henrik Nielsen Entreprenørforretning Jels er godt tilfreds med sin Gehl-minilæsser, der blandt andet bruges til snerydning. Minilæsseren blev leveret med kabine og bruges blandt andet til snerydning.
- Det er en fin maskine. Størrelsen er god, og den er stærk i forhold til, hvor lille den er, siger Henrik Nielsen, indehaver af Henrik Nielsen Entreprenørforretning Jels, om sin Gehl AL 340, som er købt hos Stenderup.
Han bruger den hele året til forskellige opgaver.
- Om vinteren rydder den sne, og om sommeren bruger vi den til at lave haver og indkørsler, og vi bruger den til at køre sand og fliser.
Om snerydningen siger Henrik Nielsen videre:
- Der er godt med lys og varme. Den er ikke ret stor, og så har jeg et sneblad på to meter, så den er nem at komme rundt om, og det er nemt at få ryddet et stort areal rimelig hurtigt, siger Henrik Nielsen.