Abonnementsartikel

Gennem de senere år er mere miljøvenlige biobrændsler som flis, blevet populære alternativer til de traditionelle fossile brændsler som for eksempel olie og kul.

Det er i hvert fald oplevelsen hos danske PC Stål, der producerer flishuggere. Firmaet præsenterede tidligere på året en ny flishugger, der har fået navnet PC1180-IC. Den udmærker sig ved at være i stand til at håndtere store stammer og bearbejde dem til flis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- PC1180-IC er en stor og kraftig flishugger, som henvender sig til den seriøse bruger, der ønsker at lave store mængder flis, forklarer Peder Christensen, ejer af PC Stål.

Solidt greb

Indtrækket er værd at bemærke, idet det yder op til 40 kW og er udført med store, aggressive indtræksvalser med en størstediameter på 480 mm.

Indtræksvalsernes funktioner er fjernstyrede, ligesom de kan "åbnes" ved hjælp af en fodpedal. Valserne er placeret vandret, hvilket giver en stærk konstruktion, og muliggør montering af et madebord.

- Et madebord kan være fordelagtig, især hvis man ofte håndterer korte stammer, resttræ, grene, kvas mm. Træet kan blot aflægges på madebordet, og det vil så blive ført automatisk ind i maskinen, mens man henter det næste bundt med en kran, forklarer Peder Christensen, der modtager en Agromek nyhedsstjerne for madebordet.