Abonnementsartikel

De fleste, der har arbejdet med buskryddere eller motorsave i en længere periode ad gangen, kender den summende og lammende fornemmelse i hænder, skuldre og arme. Eller de pludselige stød og ryk, når noget hårdt rammes.

Men der er nu hjælp at hente, idet Grene har fået forhandlingen af tre vibrationsdæmpere til småmaskiner og håndværktøj fra amerikanske Comfort-Tech.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Grip Wrap er et dæmpende bånd, som giver op til 50 procents dæmpning af vibrationer. Båndet svøbes om håndtaget på for eksempel en motorsav, en vinkelsliber eller en hammer. Båndet er udviklet til decideret at dæmpe stød i hånden og giver samtidig et komfortabelt og sikkert greb. Båndet beholder sin klæbende effekt og kan vikles af og på.

Shaft Dampner er en rørdæmper, der mindsker vibrationer i skaftet på for eksempel en buskrydder med op til 50 procent. Den monteres enkelt eller parvis direkte på skaftet af en buskrydder eller en trimmer - der, hvor rystelserne er størst.

Det tredje produkt er en dæmpende skulderrem eller bæresele, der dæmper de vibrationer, der afsættes i skulderen på bæreren af en buskrydder. Det særlige gummi minimerer vibrationer og stød ved nakke og skuldre. Samtidig opnås en god balance med redskabet.

Producenten af Comfort-Tech er amerikanske LimbSaver, der er mangeårig leverandør af antivibrationsteknologi til både civile og miltære våben. Produkterne er tostjernede nyheder på Agromek 2014.